Norden
Svensk minister til København for at lære danske regler for vejtransporter

Der bliver ikke nogen konkrete diskussioner om nye Øresundsforbindelser ved torsdagens møde mellem Danmarks transportminister Magnus Heunicke og Sveriges infrastrukturminister Anna Johansson. Hun besøger København hovedsagligt for at lære af de danske tiltag for et bedre fungerende vejtransportmarked.
Ministermødet fokuserer på arbejdsvilkår og efterlevelse af regler indenfor vejtransportmarkedet. Mødet kommer blandt andet til at handle om vilkår for lastbilstrafik som udføres af virksomheder fra andre lande, de såkaldte cabotage-regler.
”Orden på arbejdsmarkedet og gode arbejdsvilkår er et prioriteret spørgsmål for regeringen. Danmark har lavet flere tiltag for at skabe et bedre fungerende vejtransportmarked. Det er disse erfaringer jeg vil lære mere om ved at møde min danske kollega”, siger Anna Johansson i en kommentar.
Ifølge dagsordenen for mødet er der ikke noget konkret punkt om behovet for flere faste forbindelser over Øresund. Spørgsmålet om infrastruktur bliver taget op på et punkt om nordisk samarbejde om infrastruktur inklusiv Femern bælt. Øresundsregionens situation vil blive berørt på et punkt om Øresundstogets punktlighed. De to ministrer vil også diskutere det nye europæiske signalsystem ERTMS for effektivere jernbanetrafik samt tiltag mod tyveri af kobberkabel fra jernbanerne.
Anna Johansson bliver i regionen til på fredag, hvor hun skal deltage i en debat i Malmø om nye Øresundsforbindelser og finansiering af infrastruktur. Der skal hun møde repræsentanter fra Skanska, Sweco, Københavns Lufthavn, ESS og svenske Tredje AP-fonden. (News Øresund).
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23