Erhverv
Svensk regering forventer dystre tider
Sveriges nye regering sænker forventningerne for væksten og meddeler, at overskudsmålet ikke vil blive nået de næste fire år.
”Væksten er væsentlig dårligere, end vi forventede os i foråret, og de offentlige finanser er i betydelig værre tilstand,” siger den nye finansminister Magdalena Andersson (S) på en pressekonference.
Det var blot lidt over en uge siden Magdalena Andersson tiltrådte sin nye stilling. Mandag meddelte hun sit syn på svensk økonomi og de offentlige finanser. Og der var ingen glade toner fra finansministeren.
Hun konstaterede blandt andet, at to af Europas største økonomier, Italien og Frankrig går meget trægt.
”Hvis vi ser på Sverige, så ser vi ganske væsentlige nedrevideringer af prognoserne sammenlignet med foråret og sammenlignet med de prognoser som regeringen fremlagde i forbindelse med forårsredegørelsen,” siger Magdalena Andersson.
Hun regner nu med, at Sveriges BNP stiger med 2,1 procent i år, for siden at stige til 3,0 procent næste år og 3,2 procent i 2016. Det kan sammenlignes med, at den forrige regering i foråret regnede med en vækst på 2,7 procent i år, 3,3 procent i 2015 og 3,5 procent i 2016.
”Ser vi på de offentlige finanser, så ser situationen også der betydeligt mere dyster ud, end vi troede i foråret. Det skyldes især den dårligere konjunktur, og at skatteindtægterne ikke udvikles i den takt, man har forventet,” siger hun.
Sveriges overskudsmål, det vil sige at den offentlige sektors finansielle opsparing skal være 1 procent af BNP over en konjunkturcyklus, vil ikke blive nået de kommende fire år.
Den nye rødgrønne regering har allerede fremlagt en række skattestigninger for både privatpersoner og virksomheder.Men det kan komme mere af samme slags.
”Vi er ærlige med at sige, at alle reformer vil behøve finansieres fuldt ud. Det medfører, at vi skal øge skatterne, så der er indtægter vi kan anvende til de reformer, som Sverige behøver fremover,” siger vice-finansminister Per Bolund (Miljöpartiet) til Dagens Nyheter. (News Øresund – Linus Lindqvist)
Læs mere: Skåne taber svensk vækst
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23