Politik
Svensk regeringsdannelse afventer C og L’s stillingtagen i weekenden


Annie Lööf, Centerpartiets formand, og Jan Björklund, Liberalernas formand, skal i weekenden mødes med deres respektive partiorganisationer og drøfte, hvilken statsminister de skal vise støtte i de kommende uger, hvor den svenske regeringsdannelse spidser til inden et eventuelt nyvalg udskrives. Foto: News Øresund
I weekenden skal Centerpartiet og Liberalerna tage stilling til, om de vil støtte en borgerlig regering anført af Moderaternas Ulf Kristersson, eller en rødgrøn regering anført af Socialdemokraternas Stefan Löfven. Alt afhængig af deres beslutninger vil talman Andreas Norlén fremsætte enten Kristersson eller Löfven som statsministerkandidat, som riksdagen skal stemme om onsdag næste uge.
Den langvarige gyser, som har pågået i svensk politik de seneste måneder, tager nu næste skridt mod en forløsning på spændingerne.
De to borgerlige partier Centerpartiet og Liberalerna, der med sine mandater potentielt kan sende en rødgrøn koalitionsregering direkte ind i regeringslokalerne, skal i weekenden have interne diskussioner med deres respektive partiorganisationer om, hvilken linje de skal følge i spørgsmålet om regeringsdannelsen.
Tidligere forsøg på at samle blokoverskridende støtte for en rødgrøn regering har fejlet. Det skyldtes primært en række krav, som Centerpartiet med Annie Lööf ved roret havde fremsat for at slippe de rødgrønne igennem, men som efter partiets mening ikke blev imødekommet godt nok.
Til gengæld har Liberalerna med Jan Björklund i spidsen været mere konsistente i deres støtte til en eventuel rødgrøn regering. Det lader dog til, at det kun er spidsen af partiet, som er konsistente, da knap halvdelen af partiets udvalgte parlamentsmedlemmer i denne uge åbent har gjort oprør mod partiledelsens politiske linje.
Otte ud af de 20 medlemmer, som Liberalerna har i riksdagen, kræver, at partiet stemmer nej til Stefan Löfven som statsminister og i stedet stemmer på Ulf Kristersson. Det skriver de otte medlemmer i en debatartikel i Expressen.
(News Øresund)
Fakta – Vigtige datoer for svensk regeringsdannelse
Torsdag 10. januar
Stefan Löfven (S) og Ulf Kristersson (M) afrapporterer til talmannen Andreas Norlén om, hvordan det går med deres forsøg på at danne regering.
Lørdag 12. januar
Centerpartiet afholder interne diskussioner med repræsentanter fra hele landet for at forankre partiledelsen linje i regeringsforhandlingerne. Samme dag tager Liberalernas partiledelse stilling.
Søndag 13. januar
Liberalernas Jan Björklund skal forsøge at samle sit splittede parti i spørgsmålet om regeringsdannelsen under en partiforsamling med repræsentanter fra samtlige partidistrikter.
Mandag 14. januar
Talman Andreas Norlén mødes med samtlige partiformænd og skal sidenhen overveje, hvilken statsministerkandidat han tror, der kan få tilstrækkeligt med støtte i riksdagen til at danne regering. Herefter skal han enten fremsætte Stefan Löfven eller Ulf Kristersson som statsministerkandidat. Dernæst forelægges forslaget for riksdagen.
Tirsdag 15. januar
Forslaget til statsminister forelægges en gang til.
Onsdag 16. januar
Riksdagen stemmer på talmannens forslag til statsminister. Hvis færre end 175 medlemmer stemmer imod, vedtages forslaget. Derefter skal den godkendte statsminister vende tilbage med et regeringsgrundlag og en ministerliste. Hvis mere end 175 stemmer imod forslaget fortsætter processen.
Mandag 21. januar
Talmannen fremlægger et nyt statsministerforslag, hvis det forrige blev stemt ned.
Onsdag 23. januar
Riksdagen stemmer om talmannens fjerde og sidste forslag. Hvis det heller ikke lykkes her, udskrives nyvalg.
Søndag 21. april
Sidste dag at afholde nyvalg på, da nyvalget ifølge grundloven skal falde på en søndag senest tre måneder efter udskrivelsen.
Fodnote: Ovenstående liste over vigtige datoer stammer fra en artikel i Dagens Nyheter.
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark08. november 2019
I 2020 afsluttes to kortlægninger til nye transportforbindelser over Øresund
-
Infrastruktur22. august 2019
Rejsende mangler et fælles søgesystem til rejser over Sundet