Natten til torsdag mislykkedes arbejdsmarkedets parter med at blive enige om nye regler for arbejdsret i Sverige. Det risikerer at føre til en regeringskrise, fordi det nu er op til politikerne at løse det følsomme spørgsmål, hvor Socialdemokraterna i regeringen er langt fra støttepartierne Centerpartiet og Liberalerna. Nogle af de mest kontroversielle punkter handler om nye betingelser for afskedigelser, hvor reglerne er meget strengere i Sverige end i Danmark.

Bør prioriteringsreglerne i tilfælde af afskedigelse – der bestemmer, at den person, der sidst blev ansat, er den, der først skal afskediges – gives flere undtagelser? Hvad skal i fremtiden betragtes som et faktuelt grundlag for afskedigelse? Dette er nogle af de spørgsmål, der har været sværest at løse i forhandlingerne mellem arbejdsgiverorganisationen Svenskt Näringsliv og fagforeningerne LO og PTK, som har arbejdet hen imod en deadline. Den er nu passeret.

Baggrunden for forhandlingerne findes i regeringsforhandlingerne i Sverige efter Riksdagsvalget i 2018.

Et af kravene, som Centerpartiet og Liberalerna skubbede igennem som støttepartier til en regering med Socialdemokraterna og Miljöpartiet er, at arbejdslovgivningen skal ændres, så det bliver lettere for arbejdsgivere at afskedige ansatte.

I dag er det meget sværere at gøre i Sverige end i Danmark. Det første trin var en undersøgelse, som blev præsenteret i juni. Blandt andet blev det foreslået, at fem i stedet for to personer kan undtages fra prioritetsreglerne i tilfælde af afskedigelser, og at det bliver vanskeligere at omprøve eller forhindre afskedigelser af personlige grunde.

Men før denne undersøgelse resulterede i en ny lov, fik arbejdsmarkedets parter chancen for at blive enige alene, da det er sådan det svenske arbejdsmarked har fungeret siden 1930’erne efter den såkaldte “svenske model”.

Det mislykkedes, og bolden er dermed rullet tilbage til politikerne. Ingen af parterne ønsker at kommentere, hvor forhandlingerne er gået i stå, men LOs formand Susanna Gideonsson mener, at forhandlingerne er blevet vanskeliggjort af, at den statslige undersøgelse allerede er gennemført.

– Den burde aldrig være kommet, før vi havde forsøgt at forhandle, for den har hele tiden spøgt i baggrunden, siger hun til Dagens Nyheter.

Hvis spørgsmålet om arbejdsretten skal løses gennem politik, er der flere faldgruber. Hvad der nu diskuteres, handler om:

– At den svenske model er truet, hvis politikere begynder at lovgive om arbejdsret.

– At regeringssamarbejdet kan gå i stykker, da hovedsageligt Socialdemokraterna og Liberalerna samt Centerpartiet er langt fra hinanden i spørgsmålet. Centerpartiet og Liberalerna ønsker, at undersøgelsesforslaget bliver lov direkte, mens Socialdemokraterna ønsker at udhule arbejdsretten for de ansatte så lidt som muligt til trods for partiernes samarbejdsaftaler. S har også tætte bånd til LO.

– At Vänsterpartiet truer med at vælte regeringen, hvis arbejdsretten forværres for medarbejderne. Dette forudsætter imidlertid, at partiet yderst til venstre i svensk politik forener kræfter med partierne til højre og får dem alle til at stemme nej til et forslag, som de faktisk støtter, med det formål at slippe af med regeringen.

En mulighed, der nu fremhæves af både regeringspartierne , Centerpartiet og Liberalerna, er at give arbejdsmarkedets parter mere tid til forhandlinger. Både arbejdsgiversiden og fagforeningssiden mente, at de havde gjort fremskridt, selvom de ikke nåede til enighed.

– Vi kom meget langt, men vi kom ikke hele vejen. Det er helheden, som vi ikke kan blive enige om, en samlet vurdering, sagde Svenskt Näringslivs forhandlingschef Mattias Dahl til TT lige efter forhandlingerne brød sammen. (News Øresund)

Fakta: Nogle forskelle mellem dansk og svensk arbejdsret

Det danske system er baseret på såkaldt flexicurity, hvor tanken er, at det skal være let at ansætte og afskedige personale, mens sikkerhedssystemerne for dem, der er blevet arbejdsløse, skal fungere godt. I Danmark er det f.eks. muligt at modtage a-kasseydelser i op til to år med mulighed for at sprede denne ydelse over tre år. Det kan sammenlignes med Sverige, hvor arbejdsløshedsforsikringen normalt betales i højst 300 dage med et tillæg på 150 dage, hvis personen har børn under 18 år.

I Sverige er det meget sværere at afskedige medarbejdere. Alle medarbejdere er omfattet af prioriteringsregler, hvis arbejdsgiveren skal afskedige personale på grund af manglende arbejde, med hovedreglen om, at den person, der sidst blev ansat, er den, der først skal afskediges. Der kan gøres undtagelser for to personer, hvis virksomheden maksimalt har ti ansatte, og det også kan være muligt at gøre andre undtagelser i en kollektiv overenskomst, der forhandles med fagforeningen.

I Sverige er der også strengere regler om, at en medarbejder skal omplaceres i stedet for at blive afskediget, hvis det er rimeligt.

Kilder: ”Svenskt och danskt anställningsskydd – en komparativ studie” af Britta Andersson, Lunds universitet, samt Lawline