Følg os på

Ejendomme

Svensk regeringsrapport: Grænse på boliglån sætter en dæmper på gælden

Publiseret

 

Lånegrænse på boliglån, indført i 2010, har generelt medført en lavere gæld i svenske husstande, viser ny rapport af Finansinspektionen, den svenske pendant til Finanstilsynet. Foto: l99pema(CC BY-SA 3.0)

I 2010 indførte den svenske regering en lånegrænse på boliglån på 85 procent af boligens samlede værdi. Lånegrænsen har blandt andet medført, at de husstande, som har været påvirket af grænsen, har taget 13 procent mindre lån og købt 10 procent billigere boliger, end de ellers ville have gjort. Det viser en svensk regeringsrapport offentliggjort af Finansinspektionen.

Når man køber bolig, kan det være svært at betale for hele gildet selv. Derfor vælger mange boligkøbere at tage et boliglån. Men for at forhindre at købere tager et lån på 100 procent af boligens pris, hvilket kan have store økonomiske konsekvenser, hvis prisen på boligen falder efter købet, er der nedsat en række love for, hvor stort et boliglån man kan tage.

I 2010 indførte den svenske regering netop sådan en lov. De bestemte, at man maksimalt kan tage boliglån svarende til 85 procent af boligens værdi – også kaldt maksimal belåningsgrad. De, som er blevet hårdest ramt af lånegrænsen, er i særdeleshed dem, som tager store lån for at finansiere deres boligkøb, altså med belåningsgrader på omkring 85 procent.

Finansinspektionens rapport fastslår, at netop denne del af befolkningen har lånt 13 procent mindre og købt boliger, som er 10 procent billigere, end de ellers ville have gjort uden lånegrænsen.

Derudover har grænsen også medført, at boligpriserne i gennemsnit er faldet med 1,6 procent. Det skal ses samtidig med, at personer, som tager lån for at købe bolig, generelt låner 2,1 procent færre penge, end de ellers ville have gjort, viser rapporten. Lånegrænsen har altså generelt betydet, at man i mindre grad forgælder sig i boliglån ved køb af boliger.

På den anden side har grænsen også været medvirkende til, at svenskere i højere grad tager forbrugslån. “Da lånegrænsen begrænser en husstands muligheder for at tage store boliglån i forhold til markedsprisen på boligen, så er husstanden nødt til at finansiere mindst 15 procent af boligens værdi på anden vis. Det er derfor ikke overraskende, at forbrugslån steg i slutningen af 2010”, står der i rapporten.

Det skal dog nævnes, at udviklingen ikke udelukkende kan tilskrives lånegrænsen fra 2010. For udover lånegrænsen har Sveriges regeringer også, af to omgange, ændret på betingelserne for afdrag af boliglån, som alt andet lige har påvirket udviklingen.

(News Øresund)

Fakta: Nye afdragskrav på boliglån i Sverige

Den første ændring af afdragskravene fandt sted i 2015. Her bestemte den svenske regering, at har man en belåningsgrad på over 70 procent, skal man afdrage mindst to procent om året. Er belåningsgraden mellem 50-70 procent, skal man afdrage mindst en procent om året.

Den anden ændring af afdragskravene fandt sted i år marts måned. Her bestemte den svenske regering, at tager man et boliglån svarende til mere end 4,5 gange så meget som ens årsindkomst, skal man afdrage én procent ekstra om året.

Fakta: Boliglån i Danmark

I Danmark er det almindeligt at finansiere et boligkøb med et realkreditlån – en lånetype, som er særligt egnet til boligkøb, men som man ikke har adgang til i Sverige.

Loven i Danmark foreskriver, at man kan tage realkreditlån svarende til 80 procent af boligens værdi, et banklån svarende til 15 procent af boligens værdi, og de resterende fem procent må man selv hæfte for. Det betyder altså, at man i Danmark kan købe en bolig, med en maksimal belåningsgrad på 95 procent.

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Politik08. juli 2024

Sveriges minister for nordisk samarbejde, Jessika Roswall (M), foreslået som ny EU-kommissær

Jessika Roswall (M), som ud over at være minister for nordisk samarbejde også er EU-minister, er blevet nomineret som ny...

Energi04. juli 2024

Grøn omstilling er størst, når syv samarbejdsprojekter deler 137 Interreg-millioner

Fem projekter inden for Grön Omställning, et inden for Hållbara Transporter et inden for Gränslös Arbetsmarknad skal dele 136,7 mio....

Samfund04. juli 2024

Konjunkturen i Øresundsregionen: Befolkningsprognoserne sænkes i både Sverige og Danmark – danskernes realløn er tilbage over niveauet fra før inflationskrisen

På begge sider af Øresund er befolkningsfremskrivningerne blevet nedjusteret. I Sverige skønnes dette at føre til et reduceret behov for...

Danmark04. juli 2024

EU-støtte til nye overhalingsspor ved Kalvebod, der øger muligheden for tung militær transport over Øresundsbroen

Muligheden for at transportere tunge militærkøretøjer over Øresundsbroen forbedres ved, at EU yder op til 319 mio. kr. i støtte...

Erhverv03. juli 2024

Svensk og dansk life science-industri får stadig større betydning for landenes økonomier

Life science-industrien står for næsten 10 pct. af Sveriges eksport, og i løbet af de seneste 10 år er den...

Infrastruktur04. juli 2024

Svenske Trafikverket: Ny Øresundsforbindelse er nødvendig i 2050, men intet forslag opfylder alle behov

Snart er det tid til at påbegynde arbejdet med en fremtidig ny forbindelse over Øresund; hvis den vel at mærke...

Infrastruktur04. juli 2024

Københavns overborgmester håber på en dansk-svensk undersøgelse af forbindelserne over Øresund – men afviser Landskronas forslag om en Europaspor-forbindelse til København

Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S), ser positivt på konklusionerne i Trafikverkets rapport om kapacitet og redundans over Øresund. Hun...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.