Infrastruktur
Svensk SJ får konkurrence af privat hurtigtog


Hongkong-baserede MTR Express begyndte i weekenden at køre sine røde energibesparende hurtigtog mellem Göteborg og Stockholm. Foto: MTR Express.
I weekenden begyndte Hongkong-baserede MTR køre tog mellem Göteborg og Stockholm med nybyggede hurtigtog med hastigheder op mod 200 km/t. MTR Express satser på lave billetpriser og førsteklasseskomfort i hele toget.
Når MTR Express vælger at konkurrere med det statslige svenske togselskab SJ på deres mest profitable strækning, er det med hjælp af en kombination af pris, komfort og grøn tankegang.
De nybyggede røde tog fra Schweiz, Stadler Flirt Nordic bruger ifølge virksomheden op mod 40 procent mindre energi, men kører noget langsommere end SJ’s X2000. Rejsetiden med MTR Express bliver 3 timer og 19 minutter mellem Göteborg og Stockholm.
Billetpriserne bliver noget lavere, og MTR Express regner med. at antallet togrejsende mellem de to byer vil tage markedsandele fra fly- og biltrafikken.
”Vi har på under halvandet år set vores barn blive født, fra bestillingen på vores nye hurtigtog blev afgivet til vi står her i dag og indvier MTR Express,” siger administrerende direktør Johan Söör i en kommentar.
Virksomheden investerer 700 millioner kronor i satsningen på at blive en privat konkurrent til SJ. Indtil videre er tre af de seks bestilte tog leveret. Når alle er sat i drift, kan MTR Express tilbyde 90 afgange om ugen mellem Göteborg og Stockholm, hvilket kan sammenlignes med SJ’s 250 afgange. (News Øresund)
Eksempel på privat togtrafik i Sverige
Kører egen trafik
MTR Express. Hongkong-baseret virksomhed, som i weekenden begyndte at køre strækningen Göteborg-Stockholm med nye hurtigtog, med hastigheder op mod 200 km/h.
Arlanda Express- A-train. Har eneret til at køre mellem Stockholm og Arlanda lufthavn frem til 2040 med tog, der kører 200 km/t.
Snälltåget (Transdev) kører med ældre tog Malmö-Stockholm-Åre.
Kører tog for offentlige bestillere
Transdev (tidligere Veolia Transport) – kører blandt andet Øresundstog på bestilling af Öresundståg AB og driver trafikken med Krösatåg og Kustpilen i det sydlige Sverige.
Arriva (Deutsche Bahn) – kører blandt andet skånske Pågatågen på bestilling af Skånetrafiken, Östgötapendlen på bestilling af Östgötatrafiken, flere toglinjer for Stockholms Lokaltrafik og er sammen med SJ medejer af Botniatåg.
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark08. november 2019
I 2020 afsluttes to kortlægninger til nye transportforbindelser over Øresund
-
Infrastruktur22. august 2019
Rejsende mangler et fælles søgesystem til rejser over Sundet