Sverige
Svensk ubådsordre til SAAB
Militærproducenten SAAB skal designe fremtidens ubåde for den svenske flåde. En hensigtserklæring kan give SAAB ordren om at bygge dem til en værdi af ni milliarder kroner.
Fremtidens svenske ubåde og undervandssystemer kan blive bygget af industrivirksomheden SAAB, der mandag meddeler, at den har fået en ordre fra det svenske forsvars materieltjeneste på at lave konstruktions- og produktionsplaner for næste generations ubåde. Ordren har en værdi af 384 millioner danske kroner svarende til 467 millioner svenske kroner og omfatter også renoveringen af to eksisterende ubåde af Gotlandsklassen. SAAB har samtidig fået en hensigtserklæring om at bygge de nye ubåde til en samlet værdi af 11,2 milliarder svenske kroner svarende til ni milliarder danske kroner frem til 2024.
Malmövirksomheden Kockums med værft i Karlskrona ejes i dag af tyske ThyssenKrupps Marine Systems, der producerer ubåde og overfladeskibe på værftet. Ubåds-ordren kan være et tegn på, at SAAB’s ønske om at købe virksomheden er ved at udmønte sig i et salg.
Hen over foråret har en konflikt udviklet sig mellem de tyske ejere og det svenske søværn. Ifølge rapporteringer i svenske medier har ThyssenKrupp forhindret værftet i at eksportere ubåde til Singapore for i stedet at favorisere virksomhedens andet værft, det tyske HDW.
Udefra set har konflikten handlet om, at ThyssenKrupp ikke har villet give FMV en fast pris på udvikling og fabrikation af to nye svenske ubåde, de såkaldte A26, samt en modernisering af ældre ubåde i Gotlandsklassen. Bag alt dette skjuler sig Sveriges behov for at kunne udvikle og producere ubåde og avancerede kampfartøjer inden for landet, nu hvor de sikkerhedspolitiske forhold er under forandring som resultat af Ruslands aktioner i Ukraine. På grund af omkostningerne skal de svenske ubåde sælges på eksportmarkedet, og her kolliderer det svenske forsvar med ThyssenKrupp og tyske forsvarsinteresser.
I meddelelsen fremfører SAAB, at dagens aftaler med materieltjenesten styrker virksomhedens tilbud og unikke kompetence indenfor systemintegration.
– SAAB har væsentlig erfaring indenfor det maritime område som leverandør af krigsskibe og ubåde overalt i verden. Med dagens ordrer og hensigtserklæringen tager vi det næste skridt mod at blive en fuld serviceleverandør af ubåde til Sverige, siger Gunilla Fransson, chef for SAAB’s forretningsområde for Sikkerheds- og forsvarsløsninger. (News Øresund)
Læs mere: Svensk-tysk ubådskonflikt fremtvinger salg af Kockums
Læs mere: Kockums mister vedligehold af ubåde
Læs mere: Den svenske regering vil købe flere kampfly og ubåde
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23