Det afbrudte samarbejde mellem Danmarks Statistik og svenske Statistiska centralbyrån påvirker blandt andet udvekslingen af nordiske sundhedsdata til forskning. Foto: News Øresund – Nicklas Bunck Sørensen Andersen

Udveksling af persondata med Sverige er ikke længere muligt grundet svenske regler. Det får konsekvenser for det statistiske samarbejde i Norden – blandt andet for pendlingsstatistik og vidensdeling på sundhedsområdet.

De nordiske lande har en lang tradition for at dele data og statistik med hinanden for at skabe mere retvisende billeder af virkeligheden. Man udveksler blandt andet mikrodata – herunder persondata – som for eksempel kan fortælle noget om enkelte individers bevægelse over grænserne. Den udveksling udmønter sig for eksempel i en pendlingsstatistik.

Men for at få adgang til mikrodataene er det et lovkrav, at DST skal stille garanti for, at de indhentede oplysninger ikke videregives til andre aktører, som potentielt vil anvende oplysningerne til andet end forskning og statistik.

Den garanti kan DST godt stille, men når udvekslingen foregår den anden vej, kan den svenske statistikbank Statistiska centralbyrån (SCB) ikke stille samme garanti.

– Vi tror jo, at alle myndigheder bruger dataene til statistik eller forskning, men SCB kan ikke gå ind og stille en garanti for, hvad alle myndigheder i Sverige gør med oplysninger, som evt. engang kom fra os, siger Therese Hedlund, som arbejder med grænseregional statistik hos SCB, til News Øresund.

Samme forklaring hører man fra Danmarks Økonomi- og Indenrigsministerium, der ofte bruger mikrodata til udarbejdelse af rapporter og lignende undersøgelser:

– I Sverige har man et forvaltningsprincip om, at én offentlig myndighed kan udlevere mikrodata – for eksempel persondata – til andre offentlige myndigheder. Det betyder, at det svenske statistikbureau SCB ikke kan garantere, at persondata, som for eksempel Danmarks Statistik leverer til belysning af grænsependling, ikke videregives til andre offentlige myndigheder i Sverige og eventuelt blive brugt til andet end statistik og forskning, forklarer det danske Indenrigs- og Økonomiministerium i en mail til News Øresund.

De svenske regler er ikke nye, men er i stedet blevet tolket i et nyt lys i kølvandet på den kritiske opmærksomhed, der er på brugen af mikrodata. At de svenske regler nu tolkes på en måde, som umuliggør dataudveksling, medfører, at visse statistikker, såsom pendlingsstatistikkerne, ikke længere vil være mulige at udarbejde. Derudover vil det også kunne lamme visse dele af det nordiske forskningssamarbejde, pointerer afdelingsdirektøren for persondata hos DST, Niels Ploug:

– Vi er rigtig ærgerlige over det. Dels er der en konkret statistik, som vi nok ikke længere kan lave, altså pendlingsstatistikken. Derudover kan det også få betydning for et nordisk projekt, som vi er godt i gang med lige nu, hvor vi forsøger at samle nordisk mikrodata, som forskere og analytikere kan anvende til deres undersøgelser, siger Niels Ploug til News Øresund.

Og det er særligt på sundhedsområdet, at der er stor interesse for at have det her nordiske samarbejde om mikrodata, forklarer afdelingsdirektøren. Det skyldes, at sundhedsvæsnet bruger oplysninger om diagnoser og lidelser til at forbedre fremtidige behandlinger.

Og når det danske sundhedsvæsen for eksempel støder ind i en sjælden diagnose, som kun er blevet registreret i den danske statistik et fåtal gange, vil et nordisk samarbejde om mikrodata kunne udvide datagrundlaget væsentligt. Og det vil alt andet lige kunne styrke udviklingen af bedre behandlinger:

– Selve den facilitet, at man kan lægge sundhedsdata sammen på tværs af de nordiske lande, vil bestemt være meget nyttig for sundhedsvidenskabelige forskere, fordi de kan analysere på en større population, og derfor kan de udtale sig med større sikkerhed om behandlingsformers betydninger og lignende, fortæller Niels Ploug.

Udover det forskningsmæssige underskud, som det nedsmeltede samarbejde fører med sig, vil det også få konsekvenser for magthaverne i Øresundsregionen, vurderer Niels Ploug.

– Jeg går ud fra, at pendlingsstatistikken er et centralt værktøj for magthaverne i Øresundsregionen, så de kan have en viden om, hvordan danskere, svenskere og andre bosætter sig på den anden side af Øresundsbron, og hvordan de pendler frem og tilbage. Det kan vi altså ikke følge med i længere. Så dem, der umiddelbart står til at miste vigtig information på baggrund af det her, er kommunal- og regionalpolitikerne i Øresundsregionen, vurderer Niels Ploug.

At udveksling af persondata mellem de nordiske lande tidligere har foregået som smurt, men nu støder ind i problemer med svensk lovgivning, skyldes blandt andet den stigende opmærksomhed på betydningen af persondata. Indenrigs- og Økonomiministeriet forklarer, at udvekslingen ”er blevet problematisk i lyset af stramningerne i forhold til persondata, hvor en række aktuelle sager viser, at man kan komme galt afsted, hvis man ikke har data beskyttet i forhold til videreformidling”.

Samme vurdering deles hos Niels Ploug, som samtidig fremhæver situationen med Cambridge Analytica og Facebook som værende med til at gøre arbejdet med udveksling af persondata desto meget værre.

Men selvom DST’s konsekvente kontrol med datasikkerheden har konsekvenser for visse statistiske samarbejder, bliver den hårdhændede kontrol rost af Danmarks Økonomi- og Indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille:

– Jeg vil gerne rose Danmarks Statistik for, at de tager beskyttelse af persondata alvorligt. Også selvom det i denne sag desværre kan betyde, at vi ikke kan levere de ønskede data til vores broderfolk. Datasikkerhed er højt på regeringens dagsorden og kræver en god og kontinuerlig opmærksomhed, også i de statistiske samarbejder, staten indgår i, siger ministeren i en mail til News Øresund.

(News Øresund – Nicklas Bunck Sørensen Andersen)

Fakta: Brug af persondata

Udveksling af mikrodata på tværs af de nordiske lande er vigtig for at skabe et statistisk retvisende billede af virkeligheden. Tag for eksempel Hans Hansen, som ifølge Danmarks Statistik (DST) tjente nul kroner i løbet af 2017, og samtidig modtog nul kroner i understøttelse. Det er svært at tro, at det er et retvisende billede af Hans Hansens liv.

Derfor kontakter DST den svenske statistikbank SCB for at høre, om de har oplysninger om Hans Hansens lønforhold, fordi han eventuelt er ansat i Sverige. Den slags oplysninger kaldes også mikrodata, persondata og individualoplysninger.

Den professionelle brug af statistik og data reguleres i dag oppefra af blandt andet FN’s principper for officiel statistik, som blev vedtaget af FN’s statistiske Kommission 14. april 1994.

I forhold til brugen af persondata skriver FN ifølge DST, at ”individualoplysninger indsamlet af de statistiske institutioner til statistisk bearbejdning, hvad enten de kan henføres til fysiske eller juridiske personer, skal behandles fortroligt og må udelukkende anvendes til statistiske formål”.

Og det er netop den sidste del af sætningen, som er relevant. Hos DST garanteres det, at udvekslet persondata behandles fortroligt og udelukkende anvendes til statistiske formål. Den garanti kan Sverige ikke stille, på trods af at DST og SCB begge er underlagt de samme FN-principper for officiel statistik.