Følg os på

Arbejdsmarked

Svenske havnearbejdere strejker – arbejdsgivere svarer igen med lockout

Publiseret

 

Havnearbejdere ved blandt andet Helsingborgs containerhavn har nedlagt arbejdet grundet overenskomststridigheder med arbejdsgiveren. Foto: News Øresund

Grundet uenigheder om ny overenskomstaftale har havnearbejdere i 15 svenske havne, herunder fem havne i den sydlige og vestlige del af landet, strejket onsdag og torsdag. Arbejdsgiveren Sveriges Hamnar (SH) kvitterer med lockout.

Fagforeningen Hamnarbetarförbundet (HF) og de hertil tilhørende 1.300 havnearbejdere er underordnet en overliggende overenskomst mellem arbejdsgiveren SH og fagforeningen Transportarbeterförbundet.

Derfor har HF siden 2016 presset på for at få tegnet en egen overenskomst. Flere forhandlinger samt strejker har været undervejs siden da, men SH har ikke mødt kravene på tilfredsstillende vis, mener HF.

– De vil have, at vi afsiger os muligheden for at indgå i lokale forhandlinger, men det vil vi ikke, da det krænker vores rettigheder, siger Erik Helgeson, medlem af HF’s bestyrelse, til TT.

Omvendt mener arbejdsgiveren, at de har mødt de fremstillede krav, og at det nu er op til HF at tage ansvar for at få stoppet arbejdsnedlæggelsen.

– Vi accepterer, at de skal have deres egen overenskomst. Bolden og ansvaret ligger på Hamnarbetarförbundets halvdel, og de er nødt til at forklare, hvad de yderligere vil have, og hvorfor dette skulle være rimeligt, siger Mattias Dahl, administrerende direktør for arbejdsgiverorganisationen Transportföretagen, som SH hører under.

Stridigheden mellem parterne har i første omgang ledt til landsdækkende strejker, hvor omkring 1.000 HF-medlemmer ud af 1.300 har været indblandet. Den planlagte varighed af strejkerne har ligget mellem to til seks timer.

Som respons til strejkerne har Transportföretagen varslet lockout – dog ikke kun i strejketimerne, men også i de resterende arbejdstimer. Og det kan komme til at koste dyrt.

Som følge af havnearbejderenes strejker i 2017 beregnes det, at svenske virksomheder har mistet op mod 4,5 milliarder svenske kroner grundet ændringer i transportveje, længere transporttid og forsinkede leveringer. Det viser en rapport fra Svenskt Näringsliv ifølge TT.

Af de 15 strejkeramte havne i Sverige er følgende fem havne beliggende i den sydlige og vestlige del af landet:

Helsingborgs Hamn AB
Copenhagen Malmö Port AB
CMP Norra Hamnen AB, Malmö
Karlshamns Hamn AB
Gothenburg Ro/Ro Terminal AB

Kilde: Transportföretagen ifølge TT.

(News Øresund)

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Ejendomme22. marts 2024

Antallet af danske sommerhusejere i Sverige fortsætter med at falde

Sidste år var 9.645 sommerhuse i Sverige ejet af danskere. Det er et fald på to i forhold til 2022...

Bæredygtighed22. marts 2024

Ny national strategi for klimatilpasning skal effektivisere det lokale arbejde i Sverige

Den svenske regering har besluttet en ny revideret national strategi for klimatilpasning og kan konstatere, at der er behov for...

Okategoriserade22. marts 2024

Øresundsdebat uge 12: Forskellige holdninger til, at Sveriges nye danske fodboldlandstræner taler engelsk

Skal Sveriges nye danske fodboldlandstræner tale skandinavisk, dansk eller engelsk? Jon Dahl Tomassons beslutning om at tale engelsk har skabt...

Samfund22. marts 2024

Tusindvis af tyskere flytter til Sverige – “Schwedenhaus” er nyt hashtag på sociale medier

“En ny bølge af unge tyskere flytter til Sverige – og for denne generation er det noget mere end røde...

Forskning22. marts 2024

Svenske virksomheders ekspertise inden for udvikling af halvledere styrkes gennem samarbejde mellem Lunds Universitet og de tekniske universiteter i Göteborg og Stockholm

Små chips med halvledere spiller en stadig vigtigere rolle i samfundet og ikke mindst når det gælder deres anvendelse i...

Kultur22. marts 2024

91 svenske komponister bag 5.700 opdigtede kunstnernavne på Spotify

Mere end 40 pct. af sangene på den svenske musiktjeneste Spotifys 200 mest fulgte playlister inden for genrer som piano,...

Arbejdsmarked22. marts 2024

Malmøboen Kate Plaskonis er på Berlingskes Talent 100-liste

Da Berlingske blandt mere end 400 nominerede til sin årlige Talent 100-gennemgang faldt blikket på den 33-årige Malmø-borger Kate Plaskonis,...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.