Liste over parallelsamfund og Ungdomskriminalitetsnævn er nogle af de tiltag mod segregation og kriminalitet som den svenske integrations- og migrationsminister Anders Ygeman (S) og socialminister Lena Hallengren (S) er blevet inspirerede af under et besøg i Danmark. I to dage besøger de to ministre København og Malmø med formålet at studere forskellige indsatser for øget integration, mindsket segregation og kriminalitetsbekæmpelse.

– Vi vil skabe konkrete tiltag for at bryde segregationen. Vi har sagt, at vi skal vende på hver sten. Så skal vi ikke kun vende på stenene i Sverige, men også i andre lande. Og Danmark er jo et af de lande, som har arbejdet længe med det, siger integrations- og migrationsminister Anders Ygeman til et pressemøde på Sveriges ambassade i København under sit og socialminister Lena Hallengrens besøg i Danmark, hvor News Øresund var med.

Det er også en fordel at de to lande ligner hinanden på flere forskellige måder.

– Det er ikke let at rejse hvor som helst i verden og få noget med hjem, men vi har meget til fælles i Danmark og Sverige både i relation til integration, segregation og bandekriminalitet. Så det er meget relevant, siger socialminister Lena Hallengren.

Særlige indsatser for unge på vej ud i kriminalitet

Hun er blandt andet interesseret i at se nærmere på de såkaldte Ungdomskriminalitetsnævn i Danmark, hvor børn og unge mellem 10-17 år, der er mistænkt for eller har begået kriminalitet, kan kaldes til en samtale med blandt andet repræsentanter fra politiet, kommunen og kriminalforsorgen. Det er et initiativ, som den tidligere borgerlige regering indførte for at sikre tidligere indsatser for ikke-myndige personer på vej ud i kriminalitet. I 2020 havde Ungdomskriminalitetsnævnet omkring 1 000 hovedsager og i seks af ti sager blev der besluttet om et forbedringsforløb for den unge.

– Vi taler om ungdomskriminalitetsnævn i Sverige, men her ser vi mere konkret, hvordan de fungerer og får også gode råd om, hvad vi skal tænke på, hvis vi vil indføre noget lignende i Sverige, forklarer Lena Hallengren.

– Skole, politi og sociale myndigheders samarbejde ser vi meget på i Sverige. Frem for alt de sociale myndigheders rolle. De har brug for flere værktøjer. De kæmper og vi har undersøgt lovgivning og givet flere myndigheder flere opgaver, men der er brug for flere værktøjer for at kunne gribe ind og sørge for at unge ikke havner skævt, siger hun.

Den svenske regering nedsatte en kommission, der skulle undersøge sociallovgivningen og et nyt forslag til sociallov er i høring og ventes at træde i kraft i 2023. Også kommunernes rolle i det kriminalitetsforebyggende arbejde har været under lup og ny lovgivning er på vej.

– Vi ser også på om kommuner kan have et lovpligtigt ansvar for det kriminalitetsforebyggende arbejde. Det begynder jo tidligt. Daginstitutionerne og hele skolesystemet er vigtigt i dette, men også det faktum, at kommuner skal arbejde mere bevidst med det. Det er aldrig politiet og retsvæsenet, der kan løse problemerne, de kan rejse tiltale og sætte grænser, men hvis vi skal forhindre rekruttering, så er det gennem et samarbejde mellem skole, politi og sociale myndigheder, og det er jo på det lokale niveau, siger Lena Hallengren.

I Danmark har der været et formaliseret samarbejde mellem skole, sociale myndigheder og politi, kaldet SSP-samarbejde, siden 1975 og arbejdsmetoden er implementeret i alle landets kommuner. Også i Sverige har der været et sådant samarbejde i flere kommuner i mange år, blandt andet i Malmø.

Objektive kriterier for socialt udsatte områder

Sveriges integrations- og migrationsminister Anders Ygeman, som blandt andet har haft møde med sin danske ministerkollega Kaare Dybvad Bek og beskæftigelsesborgmester i København Jens-Kristian Lütken, fremhæver listerne for parallelsamfund, det som tidligere blev kaldt ghettolisterne, som et interessant tiltag. I Sverige identificerer politiet særligt udsatte områder, hvor der er brug for ekstra indsatser, men Anders Ygeman ser en fordel i den danske løsning, hvor der er tydelige kriterier for områderne.

– Jeg tror, at vi skal have mere distinkte definitioner end hvad vi har i Sverige i dag. Politiets liste, som jeg synes er god, bygger jo både på objektive kriterier og på bløde kriterier, information og oplevelser. Og det er jo godt, men det som er styrken med den danske liste, er, at det er objektive kriterier så kommunerne, som står for meget af det forberedende arbejde, kan vide om de lykkes. Det bliver tydeligere, hvad der skal ændres for at gå i den rette retning og komme af listen. Og der er også tydeligere krav til kommunerne, hvis de ikke styrer det rigtigt. Det synes jeg, er styrken med den danske liste, siger Anders Ygeman til News Øresund.

Siden 2010 er der blevet publiceret en liste over udsatte områder i Danmark en gang om året. Tidligere blev det kaldt ghettolisten, men i 2021 blev begrebet ændret til parallelsamfund. Et omåde defineres som et parallelsamfund, hvis det har mindst 1.000 indbyggere, hvoraf mindst halvdelen er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande samt at to af fire kriterier om kriminalitet, arbejdsmarkedstilknytning, indkomst og uddannelsesbaggrund er opfyldt.

– Det handler om, hvad vi kan gøre for at forandre områdernes sammensætning. Det er spændende at se, hvad danskerne gør for at ikke fylde på med flere som er afhængige af bidrag for at forsørge sig, som er arbejdsløse eller som kommer direkte som nyankomne flygtninge, siger Anders Ygeman.

Et af tiltagene som bliver brugt i Danmark, er at rive eller omdanne almennyttige boliger. Det anser Anders Ygeman ikke er relevant for Sverige, men derimod ser han med interesse på reglerne for indflytning i et socialt udsat område.
– De har et system som prioriterer at folk, der arbejder eller studerer, bosætter sig i de socialt udsatte områder. Vil man forandre strukturerne, så handler det måske om at holde folk, der ikke kan forsørge sig selv, væk og prioritere folk, som har et arbejde. Det er ret kloge idéer, som vi måske skal lade os inspirere af i Sverige, siger Anders Ygeman.

(News Øresund – Thea Wiborg)

Læs også: Svensk minister henter inspiration fra dansk kamp mod social dumpning