Arbejdsmarked
Svenske ministre: Vi er tæt på ny skatteaftale for Øresund
I halvandet år har der været forhandlinger i gang om den dansk-svenske skatteaftale, Øresundsaftalen, mellem Danmark og Sverige. Forhandlingerne går blandt andet ud på at modernisere aftalen, så det bliver lettere for grænsependlere at arbejde hjemmefra, men spørgsmålet om, hvor mange skattepenge landene skal sende mellem sig, er også på bordet. Både den svenske finansminister og ministeren for nordisk samarbejde i Sverige siger nu, at et forhandlingsresultat er nær, men det er ikke bekræftet fra dansk side.
– Lige nu er der en diskussion mellem Danmark og Sverige om den dansk-svenske skatteaftale, og vi er tæt på en ny aftale, siger Jessika Roswall (M), Sveriges minister for nordisk samarbejde, til News Øresund.
Det samme udtalte Sveriges finansminister Elisabeth Svantesson (M) torsdag til Sydsvenskan.
Forhandlingerne føres mellem det svenske finansministerium og det danske skatteministerium. De danske politikere har dog ikke bekræftet, at de har samme syn på tidsplanen for forhandlingerne.
At forhandlingerne handler om at modernisere aftalen og opdatere den på baggrund af en ny situation på arbejdsmarkedet, hvor blandt andet flere arbejder hjemmefra, bekræftes af de nordiske ministre i Danmark og Sverige.
Blandt de fire forslag, som Greater Copenhagen fremlagde i foråret 2022, og som i hvert fald dengang var på forhandlingsbordet, er også spørgsmålet om, at pendlere i den offentlige sektor skal være underlagt de samme regler som privatansatte. Det ville gøre tingene lettere for denne gruppe, som i dag skal indberette hver time, de eventuelt arbejder i deres bopælsland, da det så ville blive beskattet der. Samtidig ville det betyde, at Danmark skulle sende flere skattepenge tilbage til Sverige.
At økonomien er et perspektiv i forhandlingerne, er tidligere blevet bekræftet for News Øresund af skatteminister Jeppe Bruus (S).
News Øresund – Anna Palmehag
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23