Uenighederne bliver trukket op i Sveriges tredjestørste by Malmö. De to politiske hovedmodstandere er begge forholdsvis nye på deres poster og deres historie om Malmø adskiller sig markant. En ting er de dog enige om; at samarbejdet med København er vigtigt og at Malmø skal være med i et fælles brandnavn.

Det svenske valg nærmer sig. Den 14. september skal der vælges nye politikere til både kommune, region og Riksdag. I Malmø har Socialdemokraterna siddet på magten siden 1994 og borgmester Katrin Stjernfeldt Jammeh skal efter kun et års tid i stolen kæmpe for at beholde pladsen, mens Moderaterna med den nye spidskandidat Stefan Lindhe, skal forsøge at overtage magten.

Samarbejde med København

Samarbejdet med København er vigtigt. Det har et kapitel i kommuneplanen i forhold til at skabe vækst og det strategiske samarbejde udvides til flere områder.

”Miljøspørgsmålene har ind til videre været øverst på dagsordenen og vi er enige omkring disse spørgsmål. Det skal vi fortsætte med. Fremover skal det handle om hvordan samarbejdet udvides og gøre Malmø og København til et showroom for cleantech” fortæller Katrin Stjernfeldt Jammeh og tillægger at samarbejde omkring Øresundsmetroen, skole og arbejdsmarked også skal udvides.

Moderaterna anser også, at Øresundssamarbejdet er vigtigt ligesom de støtter ideen om Øresundsmetro. Samtidig mener Stefan Lindhe at samarbejdet er for afhængigt af personer og der i stedet skal opbygges strukturer.

Angående Øresundsregionens brand og forslaget om at dropppe Malmø i det fælles Copenhagen Malmö Region navn, er de to politikere enige. Malmø skal være med.

”Er der noget som er specielt for vores region i forhold til andre storbyregioner, så er det at vi er en grænseregion. Danmark og Sverige, Malmø og København, Sjælland og Skåne. Det er en unik region vi har. Det er internationalt kendt som en grænseregion og det er klart at København som hovedstad er en stærk part og et internationalt gangbart navn. Men jeg tror at det er en fejlbedømning i København at tro, at det er det som sælger mest internationalt”, siger Stefan Lindhe.

”Jeg ser spørgsmålet om navnet som en mindre del i forhold til hvordan vi kraftsamler. Men jeg ser et problem i at gå helt under Copenhagen”, siger Katrin Stjernfeldt Jammeh.

Brandnavnet er kun en lille del af den igangværende diskussion. Det handler også om hvordan investeringsfremme- og turismeorganisationerne skal slås sammen eller samarbejde mere samt om den politiske samarbejdsorganisation Öresundskomiteens fremtidige rolle. Ifølge Katrin Stjernfeldt Jammeh er der ikke nogen deadline for diskussionerne med den anden side af Øresund. 

Trafik – biler eller kollektivtrafik og cykler

På samme måde som ved kommunalvalget i København, er der uenighed om i hvor høj grad, der skal satses på cykler og biler i trafikken i Malmø. Det konservative parti Moderaterna, som sidder i opposition, mener, at der skal planlægges mere for bilerne, mens Socialdemokraterna anser at cykler, fodgængere og den kollektive trafik skal prioriteres først.

”Biltrafikken tager jo plads af sig selv. Så det er nødvendigt med politiske beslutninger for at kunne styre om og gøre det enkelt at bruge den kollektive trafik og enkelt og sikkert at cykle. Vi vil påvirke handlingsmønstret og så bliver vi nødt til at tage nogle aktive beslutninger”, siger Katrin Stjernfeldt Jammeh (S), borgmester i Malmø.

Det har blandt andet været et stridsemne i forbindelsen med vedtagelsen af kommuneplanen (Översiktsplanen) og Moderaterna løfter det som et vigtigt valgspørgsmål. De har lanceret hjemmesiden kom-fram-i-malmö og sætter trafikken højt på agendaen.

”Vi er ikke et bilparti. Vi siger ikke, at bilerne altid skal komme først, men man bliver nødt til at have en indstilling som gør det lettere at komme frem for alle trafikanter. En gang i mellem bliver bilen nødt til at give plads, men det er absurd at have en fartgrænse på 40 km/t på de store veje”, siger Stefan Lindhe, nyvalgt spidskandidat for Moderaterna.

I juni indvies en ny superbusrute med gasdrevne 25 meter lange busser i tæt trafik mellem Rosengård og Centralstationen. Planen er at udbygge kollektivtrafikken i Malmø med letbane, men i den seneste nationale infrastrukturplan var der ikke afsat nogle penge til en sådan satsning.

Boligbyggeri – villa eller billige lejligheder

Boligbyggeriet ligger på et lavt niveau i Malmø og boligmangel har ledt til at den strukturelle hjemløshed er steget de seneste år. Ifølge kommunens statistik var 973 personer uden bolig i 2013 og for mere end halvdelen var den eneste anledning boligmangel. Seneste rapport fra myndigheden Boverket konstaterer at boligbyggeriet de seneset seks år i Malmø har været på et betydeligt lavere niveau end i de to andre storbyregioner Gøteborg og Stockholm.

Socialdemokraterne vil bygge flere billige boliger for unge.

”Vi ser på hvordan vi kan få gang i boligbyggeriet. Boliger som Malmøs unge befolkning, som ikke er så veletableret på arbejdsmarkedet har råd til at efterspørge. Klassisk storbyproblematik”, siger Katrin Stjernfeldt Jammeh.

I den nye kommuneplan, som endnu ikke er vedtaget, står der at byen skal fortættes inden for ringvejen i stedet for at bygge ud. Moderaterna er ikke enige i den strategi. De fremhæver manglen på familieboliger. Stefan Lindhe nævner flere områder i udkanten af Malmö, hvor Moderaterna foreslår nye villaområder for at fastholde skattebetalere.

”En undersøgelse som kommunen har lavet, viser, at tre ud af fire familier som flytter fra byen siger, at de gerne ville blive boende, hvis de kunne finde en passende bolig. Jeg tror, at det ofte er boliger i markniveau man savner”, siger han.

Social investering og skole

Skolen er et af de store valgemner i den nationale debat. Malmøs lokalpolitik er ikke en undtagelse. En omfattende omorganisation af skoleforvaltningen er blevet gennemført og Katrin Stjernfeldt Jammeh mener, at Malmø nu er på rette vej.

”Ser vi på Sverige er skoleresultaterne dalet de seneste år, men i Malmø går vi imod den naitonale trend. Vi har forbedret os i forskellige ranglister og når vi ser andre variabler”, siger hun.

Det er Moderaterna langt fra enige i.

– Vi måste satsa på lärarna. Om inte lärarna ska fixa skolan och förskolan, vem ska då göra det, spørger Stefan Lindhe, som vil satse på højere løn og mere efteruddannelse for lærerne.

”Vi bliver nødt til at satse på lærerne. Hvis ikke lærerne skal løse skolen og børneinstitutionerne, hvem skal så gøre det”, spørger Stefan Lindhe, som vil satse på højere løn og mere efteruddannelse for lærerne.

Omkring 25 procent af Malmøs niendeklasser går ud af skolen uden godkendt i alle emner og er derfor ikke kvalificeret til at søge sig til en gymnasieuddannelse. Forskellen mellem forskellige skoler og bydele er markant. Og det er ikke de eneste forskelle mellem Malmös bydele. Sidste år afsluttede Malmøkommissionen to års arbejde med at finde løsninger på den sociale ulighed i byen. Det var et arbejde som Katrin Stjernfeldt Jammeh var meget involveret i og hvor den tidligere borgmester Ilmar Reepalus fokus var den fysiske udvikling af byen, løfter Katrin Stjernfeldt Jammeh mere den sociale udvikling frem.

”Når jeg møder vores forvaltningsdirektører i dag, så taler alle om hvordan vi samarbejder på en måde, som jeg ikke hørte for to år siden. Det er en proces som Malmøkommissionen har bidraget til at udvikle. Man vil at Malmø skal være lige så fremgangsrig på den sociale side, som på den økologiske og økonomiske side”, siger hun.

Stefan Lindhe anser, at Malmøkommissionens arbejde var for fokuseret på bidrag. Han mener, at der skal mere fokus på arbejdsmarkedet og at få flere skattebetalere. Den gennemsnitlige skattekraft er dalet siden 1970’erne hævder han. Nye skattebetalere skal tiltrækkes, færre skal flytte og flere skal have job.

”For at nye arbejdspladser skal give effekt i Malmø skal man sørge for, at der også er boliger her, at der er et spændende kulturliv og rekreationsmuligheder. Og så skal man have tillid til skole og institutioner samt et trygt miljø. Det er A og O for at en ny arbejdsplads skal give effekt i kassen,” siger Stefan Lindhe.

Valgkoalitioner

Moderaterna går til valg sammen med de tre øvrige alliancepartier, Centerpartiet, Kristdemokraterna och Folkpartiet. De to førstnævnte sidder i dag ikke i Byrådet og det er knapt sandsynligt, at de kommer ind efter valget. I de nationale meningsmålinger ligger de to partier tæt på spærregrænsen.

”Vi går till val som Alliance for Malmø sammen med Folkpartiet, Kristdemokraterna och Centern. Selvom KD og Centern er uden for Byrådet, har vi et godt samarbejde med dem. De her fire partier går til valg sammen for at danne et alliancestyret Malmø”, siger Stefan Lindhe.

Han er samtidig åben over for samarbejde med andre partier efter valget. I Malmö har der været en tradition for samarbejde om de store strategiske beslutninger på tværs af blokkene, men han mener, at det er blevet sværere i den seneste mandatperiode.

”Det har eksempelvis været en tradition i det tekniske udvalg at M og S har lavet brede forlig. I denne mandatperiode har man været mere fokuseret på samarbejdspartierne. I bydudviklingsudvalget har vi også haft vækstalliancen som står for vækst og udvikling, men der oplever jeg at Socialdemokraterna er gået kraftigt til venstre”, siger Stefan Lindhe.

Socialdemokraterna deler magten med Venstrepartiet og Miljøpartiet, men har derimod ikke et fælles valgprogram.

­”Vi går til valg på vores egen politik. Miljöpartiet og Vänsterpartiet på deres. Men vi har samme perspektiv på mange emner og vi planlægger at bygge Malmø op sammen. Vi ser på samme måde på Malmøkommissionen og retningen mod at arbejde med sociale investeringer og at demokratisere beslutningsprocesser”, siger siger Katrin Stjernfeldt Jammeh.

Ingen af partierne vil samarbejde med Sverigedemokraterna, som ser ud til at gå frem. I seneste nationale meningsmåling fra TNS Sifo fik partiet 8,3 procent mod 5,7 procent ved sidste valg i 2010. Den gang fik Sverigedemokraterna 7,8 procent af Malmøvælgernes stemmer til riksdagsvalget, mens 10,4 procent stemte på de lokale Sverigedemokrater. Partiet har altså mere støtte i lokalpolitikken i Malmø end på landsplan.  (News Øresund – Thea Wiborg)

FAKTA MALMÖ

Indbyggere: 312.994

Beskæftigelse: 63 procent

Andel med videregående uddannelse: 44 procent

Andel som afslutter sin gymnasieuddannelse: 66 procent

Andel hushold med lav indkomst: 27 procent

Kilde: SCB og Malmö stads välfärdsredovisning 2013. Folketal per 31 dec. 2013 og øvrige tal fra 2012.

FAKTA: Meningsmåling

Socialdemokraterna: 32,1 (30,7)

Vänsterpartiet: 8,4 (5,6)

Miljöpartiet: 10,6 (7,3)

Moderaterna: 24,5 (30,1)

Centerpartiet: 3,8 (6,6)

Folkpartiet: 6,7 (7,1)

Kristdemokraterna: 3,6 (5,6)

Sverigedemokraterna: 8,3 (5,7)

Övriga: 2,2 (1,4)

Kilde: TNS Sifo opinionsmätning april 2014. Tal i parentes angiver stemmeprocent i riksdagsvalget i 2010)