Erhverv
Svenske småbørser på vej mod rekord
Interessen hos svenske investorer for nye aktier er større end den har været de seneste seks år. På torsdag har endnu et selskab gennemført en aktieintroduktion på småbørsen Aktietorget.
På torsdag vil investorer have sat 850 millioner svenske kroner siden årsskiftet ind i nye selskaber på de to småbørser Aktietorget og First North i Stockholm. Dermed er der udsigt til rekordintroduktion blandt de svenske investorer i mindre virksomheder. Tidligere på året rejste ejendomsselskabet D. Carnegie & Co. i Stockholm 690 millioner kroner på First North. På torsdag afslutter de nordsvenske energiselskab Igrene sin børsintroduktion og bliver dermed det ottende nye selskab på Aktietorget i år.
Med aktietegningen er Aktietorget tæt på at slå sin egen rekord med en ny kapital for 95,9 millioner kroner i årets første fem måneder. Forsætter udviklingen resten af året vil Aktietorget rejse mere end dobbelt så meget kapital som tidligere år.
Malmöselskab fik børssucces
Bimobjects administrerende direktør Stefan Larsson var i januar det første nye selskab til at ringe med klokken på First North i Stockholm. Malmö-selskabet Bimobject finansierede i januar 2014 en børsintroduktion til en værdi af 20,3 millioner svenske kroner. Ved aktietegningen var interessen overvældende. Selskabet fik en overtegning på 336 procent, da investorerne kunne byde på aktierne.
”Vi havde en utrolig vellykket børsintroduktion med store interesse fra investorerne,” siger Stefan Larsson til News Øresund.
Selskabet udvikler avancerede tegneprogrammer til industrien, og har i dag 38 ansatte i Sverige, England, Tyskland, Indien og Ungarn foruden Danmark, hvor der sidder to forretningsudviklere.
Ifølge pressekontakt Carl Norell hos First North-børsens ejer Nasdaq OMX Stockholm er investorernes interesse for nyintroduktioner blevet større og drives af et godt makroøkonomiske klima, hvor kurserne er stabile uden de store udsving.
”Der kommer mere kapital ind i år end i de seneste seks år, siger Carl Norell. (News Øresund – Peter Mulvany)
FAKTABOKS: De scorer kapital på småbørser
Ti børsintroduktioner i år på First North børsen i Stockholm og svenske Aktietorget tiltrækker investorer i højere grad end nogensinde siden finanskrisen. Alene i årets fem først måneder har nye selskaber på to børser rejst 833 millioner svenske kroner.
Selskab Tilført kapital, MSEK
Greater Than 22
AB Igrene 11,4
Dentware 10,5
Saniona 17
Moretime 11,5
PromikBook 5,9
ScandiDos 21,75
D. Carnegie & Co. 690
Doxa 22,8
BIMObject 20,3
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23