Erhverv
Svenskt Näringslivs bestyrelsesformand afgår efter skatteudtalelse


Svenskt Näringslivs bestyrelsesformand Leif Östling afgår efter skatteudtalelse. Foto: Ernst Henry Photography – Svenskt Näringsliv
”Hvad fanden får jeg for pengene?” sagde organisationen Svenskt Näringslivs bestyrelsesformand, Leif Östling, i et interview med SVT om at betale skat i Sverige, efter at det blev afsløret at han har placeret millioner af kroner i et skatteparadis. Kritikken blev massiv og nu forlader Leif Östling sin post.
Bestyrelsesformanden for Sveriges største erhvervsorganisation Svenskt Näringsliv, Leif Östling, var en af de svenskere som var med på listen da de såkaldte Paradise Papers blev afsløret i november. Hans omdebatterede udtalelse kom i SVT’s granskningsprogram Uppdrag Granskning og fik stor opmærksomhed i medierne. Visse kritikere mente at synspunktet kunne få samfundskontrakten til at sprække, imens andre påpegede at Leif Östling selv blandt andet har to uddannelser fra svenske universiteter. Andre, heriblandt bestyrelsesmedlemmer i bestyrelsen for Svenskt Näringsliv, mente at udtalelsen risikerede at give et misvisende billede af at organisationen og virksomheder i almenhed snød med skatten.
Men selvom at Leif Östling undskyldte og sagde at han udtalte sig som privatperson, træder han altså nu tilbage.
“Den bemærkede udtalelse fra mig har startet en vigtig debat om vort svenske skattetryk og hvad skatterne leverer af velfærd til medborgerne, men jeg har også fået kritik for den drastiske udtalelse og ‘skattetænkning’. Sveriges erhvervsdrivende må kraftigt kunne argumentere for et bedre virksomhedsklima, hvor skatter og afgifter er en vigtig del, uden at blive forstyrret af eventuelle debatter om min person”, skriver han i en pressemeddelelse.
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23