Infrastruktur
Sverige følger dansk eksempel og indfører landsdækkende rejsekort for offentlig transport


Sverige vil strømline de mange forskelligartede billetsystemer, der er rundt om i landet, på linje med det danske rejsekort. Foto: News Øresund
Som del af Socialdemokraternas og Miljöpartiets nye regeringsgrundlag – indgået i samarbejde med Centerpartiet og Liberalerna i januaraftalen – skal der satses intensivt på infrastruktur. Blandt andet skal landets billetsystemer strømlines, så det er muligt at rejse landet rundt på ét og samme kort.
Forskellige billetsystemer for hver region, med forskellige priser bestemt af de givne regionsråd i området. Sådan er det at rejse med offentlig transport i Sverige, men det skal der nu laves om på.
Det skriver Sydsvenskan.
Ifølge januaraftalen skal de individuelle billetsystemer nemlig erstattes af ensartede systemer for hele landet. I den forbindelse igangsætter regeringen næste år en undersøgelse, der skal se på, hvordan man kan realisere systemet, og efter planen skal det så indføres i 2022.
Til gengæld vil det ikke være muligt at strømline billetpriserne, da disse hører under de enkelte regioners bestemmelser.
Andre vigtige infrastruktursatsninger i januaraftalen er blandt andet, at den nationale transportmyndighed Trafikverket får til opgave at drive nattog med daglige afgange til flere europæiske byer. I samme stil skal Trafikverket gøre det enklere at bestille udlandsrejser med tog.
Et andet punkt i aftalen, som følger dansk eksempel, er målet om at stoppe salget af nye benzin- og dieseldrevne biler – et af kardinalpunkterne i den danske regerings klimaudspil 2018.
Og så skal der ikke mindst afsættes 700 milliarder svenske kroner til investeringer i veje og jernbaner i hele landet. Blandt andet skal stambaner for højhastighedstog mellem Stockholm, Göteborg og Malmø samt de nærliggende regioner og byer langs strækningen sammenkobles.
Fokusset på infrastrukturelle satsninger understreges kun yderligere af, at der med Stefan Löfvens nye regering er kommet et eget ministerium for infrastruktur, hvor det tidligere lå under erhvervsministeriet.
(News Øresund)
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark08. november 2019
I 2020 afsluttes to kortlægninger til nye transportforbindelser over Øresund
-
Infrastruktur22. august 2019
Rejsende mangler et fælles søgesystem til rejser over Sundet