Følg os på

Danmark

Sverige følger muligvis dansk eksempel og dropper medielicensen

Publiseret

 

Når den danske regering sammen med Dansk Folkeparti nu bestemmer sig for at fjerne licensen for i stedet at trække afgiften over skatten, ser det ud som om, at både Danmark og Sverige kvitter den finansieringsmodel for public service, som har eksisteret siden grundlæggelsen af den. Fotocollage: DR pressefoto – Bjarne Berglus Hermansen, News Øresund

Sidste uge besluttede den danske regering sammen med Dansk Folkeparti, at medielicensen nu skal trækkes over skatten, og det kan være at Sverige følger trop. En svensk undersøgelseskomite har siden sidste år undersøgt muligheden for nye finansieringsmodeller af public service og anbefaler, at licensen trækkes over skatten.

I Sverige er public service fordelt over tre selskaber: Sveriges Television (SVT), Sveriges Radio (SR) og Utbildningsradion (UR). Udover produktion af TV-indhold skriver SVT regionale og nationale nyheder, og tilbyder brugerne en række apps. SR producerer primært radio og podcasts, men også webnyheder. De tre landsdækkende og 25 regionale P4-kanaler, som selskabet håndterer, kan tilgås via deres app eller via FM-frekvensen. UR producerer primært levende billeder. De producerer blandt andet materiale til skoleundervisning og driver TV-kanalen Kunskapskanalen i samarbejde med SVT.

De tre selskaber omsatte samlet set for omkring otte milliarder svenske kroner i løbet af 2016. Til sammenligning omsatte Danmarks Radio (DR) for omkring 5,6 milliarder svenske kroner i løbet af samme år. I perioden var der omkring 2.770 personer ansat i DR, og op mod 4.700 personer arbejdede inden for svensk public service.

I dag finansieres public service i Danmark og i Sverige af en afgift, og er på den måde adskilt fra skatten. I sverige er afgiften 2.400 svenske kroner (cirka 1.750 danske kroner) om året, og pengene går til de tre selskaber SVT, SR og UR. I Danmark findes der kun et enkelt public service selskab, DR. Licensafgiften i Danmark ligger på 2.527 danske kroner om året. Selvom selskabet hovedsageligt finansieres af licensen tjener de også penge gennem andre aktiviteter, såsom sponsering og videresalg af programmer til udlandet.

Både Sverige og Danmark har besluttet at gå væk fra den gamle finansieringsmodel med afgifter for istedet at finansiere public service via skatten. Samtidig med at den danske regering vil skære 20 procent af DR kommer meddelelsen om, at licensen nu skal trækkes over skatten. I Sverige sidste år undersøgte en parlamentarisk komite spørgsmålet om finansiering af public service. Komiteen foreslår, at afgiften skal erstattes med en skat, men at ingen skal betale mere end 1.308 svenske kroner (cirka 950 danske kroner) om året. Alle otte partier i parlamentet var repræsenteret i komiteen, og var alle enige.

(News Øresund)

Danske og svenske public service-selskabers omsætning og resultat i 2016
DR: 4.133 millioner danske kroner. Resultat: 3,6 millioner danske kroner i gevinst

Sveriges Television: 4.996 millioner svenske kroner Resultat: 6,7 millioner svenske kroner i gevinst.

Sveriges Radio: 2.777 millioner svenske kroner. Resultat: -3 millioner svenske kroner tabt.

Utbildningsradion: 385 millioner svenske kroner. Resultat: 0 kroner.

Kilde: Selskabernes årsrapporter.

Public service-tilbud i Sverige og Danmark
Danmarks Radio blev oprettet i 1925, og driver blandt andet seks TV-kanaler, syv landsdækkende og 10 regionale radiokanaler. Selskabet står også for en række apps samt nyhedstjenesten DR Nyheder.
I Sverige er public service opdelt mellem Sveriges Television, Sveriges Radio og Utbildningsradion. De tilbyder blandt andet nyhedstjenesten SVT Nyheter, fem TV-kanaler samt tre landsdækkende og 25 regionale radiokanaler. De svenske public service-tilbud kan ligeledes tilgås via en række apps.

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Samfund09. juni 2023

“Malmøs udfordringer er ikke enestående, men kræver en bred palet af tiltag”

54 forslag til initiativer præsenteres i den endelige rapport fra Malmøs vækstkommission. Det er ikke en løsning, der med et...

Arbejdsmarked09. juni 2023

Formidlingscenter med fokus på danske arbejdspladser blandt anbefalingerne fra Malmö Tillväxtkommission

Man kan med fordel lette pendlingen til København, grænsehindringer bør fjernes, og Malmø Kommune bør overveje at åbne et formidlingscenter...

Politik09. juni 2023

Det svenske regeringsgrundlag haler ind i ny meningsmåling

Støtten til oppositionspartierne i Riksdagen er stadig større end til de partier, der udgør grundlaget for regeringen. Men føringen er...

Arbejdsmarked09. juni 2023

14 danske arbejdspladser beskæftigede mere end 100 Øresundspendlere sidste år

Næsten halvdelen af alle Øresundspendlere, som bor i Sverige og arbejder i Danmark, har job i Københavns Kommune, efterfulgt af...

Politik09. juni 2023

Danmarks største demokratifestival – Folkemødet på Bornholm finder sted torsdag den 15. -17. juni

Med over 2.800 events fordelt på 200 scener på tre dage er der lagt op til et informationsmarathon med alt...

Samfund08. juni 2023

Malmø kåret til Sveriges bedste bymidte

Malmø modtog prisen som Årets Stadskärna på Svenska Stadskärnors årskongres i Helsingborg den 31. maj. “Kultur spiller en stor rolle,...

Turisme/kultur06. juni 2023

Væksten aftager for Skånes turistindustri efter stærk genopretning

I løbet af årets første fire måneder registrerede Skånes hoteller, vandrerhjem, feriebyer og campingpladser i alt 1,42 millioner turistovernatninger ifølge...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.