For at opfylde reduktionsforpligtelsen, altså blandingen af vedvarende brændstoffer i diesel og benzin, importerer Sverige store mængder slagteriaffald fra andre lande, skriver Dagens Nyheter.  I 2021 bestod 68 pct. af biobrændstofferne af såkaldte “hydrogenerede vegetabilske olier”, men som mestendels bestod af slagteriaffald fra svin og kvæg. Godt en tiendedel kom fra Sverige, mens den største mængde skulle importeres af andre lande i Europa.

Klimagevinsten ved slagteaffald som biobrændstof er også omstridt, siger Stefan Wirsenius, der er lektor i miljø- og ressourceanalyse af landbrugssystemer hos Chalmers, som DN har talt med. Efterhånden som efterspørgslen stiger, skaber det kædereaktioner i andre sektorer, da animalsk fedt ofte indgår i kosmetik, kemikalier og hundemad.

Regeringen vil øge den indenlandske produktion af biobrændstoffer, og i 2030 forventer den svenske energistyrelse, at to tredjedele kan bestå af skovråvarer. Men her sættes der også spørgsmålstegn ved klimagevinsten: Greenpeace påpeger i en rapport, at biobrændstoffer på kort tid giver øgede udledninger end fossile brændsler under den forudsætning, at det tager 50-100 år for en skov i vækst at kompensere for udledninger under fældning og forbrænding.

Stig-Olof Holm, lektor i økologi ved Umeå Universitet og tidligere involveret i miljøorganisationen Skydda Skogen, beskyt skoven, mener også, at skoven vil generere mere klimagevinst, hvis den får lov til at blive stående for at binde kuldioxid.