Sverige
Sverige indfører nye restriktioner fra 23. december – kun siddende gæster er tilladt på natklubber og restauranter
Sverige indfører nye restriktioner for at begrænse smittespredningen, meddelte regeringen og Folkhälsomyndigheten på en pressekonference tirsdag. Alle, der kan, anbefales nu at arbejde hjemmefra. Derudover tillades kun siddende gæster på restauranter og serveringssteder samt ved offentlige arrangementer indendørs med mere end 20 personer, hvilket indebærer, at natklubber og koncerter i princippet er nødsaget til at lukke i jule- og nytårsweekenderne. I modsætning til i Danmark har biblioteker, museer, biografer, teatre og kunstgallerier dog åbent. De nye begrænsninger gælder fra 23. december. Det rapporterer SVT.
De nye restriktioner betyder, at alle, der kan arbejde hjemmefra, bør gøre det. Derudover indføres krav om at holde afstand i butikker, butikscentre og steder for kultur- og fritidsaktiviteter, som f.eks. fitnesscenter, med ti kvadratmeter per person. I restauranter og på serveringssteder gælder krav om mindst en meters afstand mellem gæsterne. På restauranter, barer og serveringssteder er kun siddende gæster tilladt, og ved offentlige arrangementer med mere end 20 personer er det kun tilladt at sidde blandt publikum.
– Det indebærer i praksis, at der ikke vil være nogen natklubfest juledag eller nytårsaften, sagde statsminister Magdalena Andersson på pressemødet, ifølge SVT.
De nye restriktioner kan udvides fra juleaftensdag ved, at udenlandske statsborgere, der rejser ind i Sverige og ikke kan fremvise vaccinationsbevis, skal vise en PCR-test, der højst er 48 timer gammel, i stedet for tidligere 72 timer, skriver SVT.
I Danmark begyndte en delvis nedlukning af kulturlivet søndag med lukning af biblioteker, kunstgallerier, Tivoli, kulturhuse, teatre med mere, men i Sverige vil kulturlivet fortsat være åbent. Regeringen har endnu ikke sat en slutdato for de nye restriktioner. (News Øresund)
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23