Sverige
Sverige: større publikum og flere deltagere tilladt ved arrangementer fra den 1. Juni

Fra den 1. juni vil kulturelle og sportslige arrangementer være åbne for et større publikum, og flere mennesker vil kunne mødes i trossamfund, foreninger, til demonstrationer og i forlystelsesparker. Det har den svenske regering besluttet efter en henstilling fra Folkhälsomyndigheten, efter samråd med regionerne. Desuden vil restauranterne få lov til at holde åbent indtil kl. 22.30.
Der vil være forskellige publikumsstørrelser tilladt, alt efter om arrangementerne afholdes udendørs eller indendørs, og om publikum har en bestemt siddeplads eller ej. Ved udendørs arrangementer med siddende publikum, f.eks. fodboldkampe, vil der være plads til op til 500 personer, og ved indendørs arrangementer med siddende publikum vil det tilsvarende antal være 50 personer.
Til sammenligning har Danmark siden den 21. april også tilladt et maksimum på 500 personer i publikum til fodboldkampe, forudsat at alle har et coronapas.
Fra den 1. juni vil Sverige også tillade flere udendørs sportsgrene for voksne, og for børn og unge vil det være muligt at arrangere mindre lejre og cups.
Samtidig vil restauranterne få lov til at holde åbent til kl. 22.30, men salget af alkohol skal stoppe kl. 22.00.
Tidligere havde regeringen talt om at indføre de nye regler fra den 17. maj, men efter en vurdering af smittespredningen gælder beslutningen nu fra den 1. juni.
På et pressemøde onsdag sagde statsminister Stefan Löfven, at hvis alle fortsat følger anbefalingerne, kan Sverige sandsynligvis vende tilbage til en mere normal tilværelse i september. Dette er baseret på en vurdering fra Folkhälsomyndigheten, hvis generalsekretær Johan Carlsson sagde, at visse restriktioner kan lempes allerede i slutningen af sommeren. Det vil afhænge af antallet af smittede, hvor mange der er blevet vaccineret, hvor mange der er i indlagt, og hvor stabil situationen er.
(News Øresund)
Fakta: Publikumsloft fra 1. juni
- Ved indendørs arrangementer uden særlige siddepladser bevares loftet på højst otte personer.
- Ved indendørs arrangementer med bestemte siddepladser tillades op til 50 personer.
- Ved udendørs arrangementer uden særlige siddepladser tillades der op til 100 personer.
- Ved udendørs arrangementer med bestemte siddepladser tillades op til 500 personer.
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark08. november 2019
I 2020 afsluttes to kortlægninger til nye transportforbindelser over Øresund
-
Infrastruktur22. august 2019
Rejsende mangler et fælles søgesystem til rejser over Sundet