Politik
Sverigedemokrater kan afgøre regering

Trods at Sverigedemokraterne forventes at få over ti procent af de svenske stemmer på søndag forventes indflydelsen at blive lille, vurderer valgforsker Anders Sannerstedt. Derimod kan partiet forårsage uventede alliancer – måske endda når den nye regering skal dannes.
Hidtil har Sverigedemokraterne ikke haft nogen politisk indflydelse at tale om, hverken i den svenske rigsdag, regionerne eller kommunerne. Det ser ikke ud til at ændre sig i de kommende fire år, vurderer Anders Sannerstedt, docent i statskundskab ved Lunds Universitet.
”Det ser jo ud til, at de på den ene side kommer til at blive tungen på vægtskålen i rigsdagen, en hel del landsting (amter) og adskillige kommuner. Samtidig er der næsten ingen, der vil samarbejde med dem. Det betyder, at vi i kommuner og landsting kommer til at få nogle flertal hen over midten,” siger han til News Øresund.
Alternativt er mindretalsstyre, som det blandt andet har set ud i rigsdagen de seneste fire år.
”Så har Sverigedemokraterne mulighed for at gøre fælles sag med resten af oppositionen. Det er der, deres indflydelse vil være. Men de kommer ikke at få nogen som helst effekt på udlændingepolitikken,” siger Anders Sannerstedt.
For at undgå yderligere en valgperiode med minoritetsstyre i rigsdagen har Socialdemokraternes statsministerkandidat, Stefan Löfven allerede inden valget sagt, at han kan tænke sig et samarbejder hen over midten. Den fremstrakte hånd er dog hidtil blevet kategorisk afvist af de to små borgerlige partier Folkpartiet og Centern, der ellers ville være de mest sandsynlige kandidater.
”Det er lettere i kommuner og landsting at vælge en alliance, der samarbejder hen over midten, men på nationalt niveau er det lidt mere følsomt, så her ved vi ikke, hvad der vil ske. Det vil ikke være let for et parti at sige: ”Vi gik til valg som en del af en stærk regeringsalliance, men nu samarbejder vi med modstanderne.” Det ville blive opfattet som et svigt, tror jeg. Det mest sandsynlige vil i så fald være at Miljöpartiet laver en aftale med allianceregeringen,” siger Anders Sannerstedt.
Han tror, at det vil vare et stykke tid inden Sverigedemokraterne får nogen afgørende indflydelse på noget niveau. Men det skræmmer ikke partiets vælgere væk.
”De fleste, der stemmer på Sverigedemokraterne forventer, at de skal være et oppositionsparti, som skal kritisere, røre rundt i gryden og være en glohed ildrager bagi de andre partier. Jeg tror, at deres vælgere er ganske klar over, at de ikke får indflydelse. Men stemmer på dem af andre grunde: som en protest mod de andre partier og en markering af, at man er meget utilfreds med den svenske udlændingepolitik,” siger han (News Øresund – Anna Palmehag)
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark08. november 2019
I 2020 afsluttes to kortlægninger til nye transportforbindelser over Øresund
-
Infrastruktur22. august 2019
Rejsende mangler et fælles søgesystem til rejser over Sundet