Sveriges el-tariffer er i visse områder steget med op til 65 procent i løbet af de seneste fem år. Urimeligt, mener Nils Holgerssongruppen, der årligt undersøger den gennemsnitlige svenske forbrugers vilkår på boligmarkedet. Foto: Ausgrid photos – (CC BY 2.0)

Over de seneste fem år har priserne på el-tariffer steget med op til 65 procent i visse kommuner, og i gennemsnit er prisen steget med knap 27 procent over samme periode, viser ny undersøgelse. I den sammenhæng skal Riksdagen tirsdag stemme om en ny lov, der i fremtiden gør det muligt for den svenske regering at kontrollere de vilde prisstigninger.

Elektricitet koster penge. Når opladeren tilsluttes stikkontakten afregnes man for hver enkel kilowatttime, man forbruger, men derudover skal man også betale for leverancen af strømmen – altså for elektricitetens rejse gennem elnettet, undertiden kendt som distributionsafgift og nettariff.

Og den rejse er i løbet af de seneste fem år blevet en dyr rejse for mange svenskere. Med udgangspunkt i en almindelig 68-kvadratmeters lejlighed, er gennemsnitsprisen for el steget med 633 svenske kroner om året de seneste fem år.

Det viser en undersøgelse af prisudviklingen i Sveriges elforsyning foretaget af Nils Holgerssongruppen, en interessegruppe bestående af forskellige boligforeninger, der siden 1996 løbende har taget pulsen på det svenske boligmarked med henblik på at skabe bedre vilkår for forbrugerne.

– Det er urimeligt, at stigningerne på el-tarifferne er så kraftige år efter år, siger Jennie Wiederholm, formand for Nils Holgerssongruppen, i en pressemeddelelse.

Blandt de værst ramte er indbyggerne i kommunen Berg, Jämtland Län, der i løbet af perioden har oplevet en prisstigning på over 65 procent på el-tariffer. Det svarer til, at en borger i Berg i dag betaler 145,21 svenske øre per kWh leveret.

Den gennemsnitlige stigning for samtlige svenske kommuner de seneste fem år er omkring 26 procent, hvilket er den samme stigning, der har været i Malmø. Det svarer til 108,64 svenske øre i distributionsafgift per kilowatttime, viser undersøgelsen.

Et grundlæggende problem med Sveriges elforsyning tirsdag er til gengæld, at de tre store energiselskaber – Vattenfall, Ellevio og E.ON – reelt set har monopol på elnettet i 141 af 290 kommuner, skriver Nils Holgerssongruppen i pressemeddelelsen.

Det har eksempelvis muliggjort, at Vattenfall siden 2014 har kunne øge priserne med 41 procent, uden at kunderne nødvendigvis har været i stand til at vælge et alternativ. Og det er da også disse selskabers skyld, at priserne er steget så meget, som de har gjort, påpeger Jennie Wiederholm:

– De dominerende selskaber Vattenfall, Ellevio og E.ON bærer et stort ansvar for dette, da deres stigninger slår igennem stort og påvirker millioner af forbrugere. Også selvom Ellevio i år har sat en dæmper på stigningstakten. Den her udvikling skal stoppes nu, og forbrugernes position skal styrkes, siger Jennie Wiederholm, formand for Nils Holgerssongruppen, i pressemeddelelsen.

Derfor har Sveriges energiminister, Ibrahim Baylan (S), opfordret regeringen til at fremlægge forslag til, hvordan man kan indskrænke energiselskabers mulighed for at øge afgifterne, skriver Dagens Nyheter. Nu tages første skridt, når parlamentspolitikere i dag samles i Riksdagen for at stemme om en ny lov, der i fremtiden gør det muligt for den siddende regering at tvinge afgiftsstigningerne ned på et lavere niveau gennem en forordning.

Bliver loven stemt igennem, vil regeringen udforme forordningen i løbet af sommeren. Afgiftsmodellen, som energiselskaberne følger, gælder for fire år ad gangen, og forordningen vil dermed først kunne få indvirkning i 2020, når den nuværende model udløber i slutningen af 2019.

(News Øresund)