Sveriges finansminister, Magdalena Andersson (S), er kritisk over for EU-Kommissionens foreløbige forslag til langtidsbudgettet for 2021-2027. Hun mener blandt andet, at EU kræver for mange penge. Foto: News Øresund – Johan Wessman

EU-Kommissionen foreslår i det nye budget for EU, at Sverige skal betale 15 milliarder svenske kroner ekstra om året til EU’s statskasse, svarende til en stigning på 35 procent. Det får den svenske finansminister Magdalena Andersson (S) til at kalde det for “et urimeligt forslag”.

EU-Kommissionen fremlagde i onsdags et langtidsbudget for perioden 2021-2027, også kendt som Multiannual Financial Framework (MFF). Et af kommissionens mest markante forslag i budgettet er, at budgettet skal gå fra at udgøre en procent af EU’s samlede BNP til at udgøre 1,11 procent af EU’s samlede BNP. Altså en stigning på 11 procent.

De 11 procent skal delvist finansieres ved at øge medlemslandenes årlige afgifter til EU, hvilket har mødt hård kritik fra blandt andre Sveriges finansminister, Magdalena Andersson (S). Ifølge finansministeren og hendes embedsværk svarer de ekstra 11 procent nemlig til en yderlig årlig udgift på 15 milliarder svenske kroner:

– Det er et urimeligt forslag, og vi kan ikke acceptere det, siger hun til TT og tilføjer:

– Sverige er et land, der bidrager rigtig meget. For det første er vi nettobidragere til EU, for det andet har vi taget et uforholdsmæssigt stort ansvar for flygtningekrisen i 2015, og for det tredje er vi også et af de lande, der betaler flest bistandspenge til EU, siger hun.

EU-Kommissionens forslag til langtidsbudgettet har også fået den danske finansminister, Kristian Jensen (V), til at rynke på næsen.

– Det er helt forkert, at man vil øge budgettet, selvom antallet af medlemslande falder fra 28 til 27. Vi betaler i forvejen nok ind til systemet, og vi mener, at der skal være plads til, at landene selv kan prioritere noget mere, siger han til DR Nyheder og fortsætter:

– Derfor vil vi kæmpe rigtig hårdt for at få nedbragt regningen og gøre budgettet mere effektivt og målrettet.

Udover at blive ramt af højere afgifter til EU vil både Danmark og Sverige også blive ramt af kommissionen forslag om at udfase rabatordninger i afgiftssystemet.

Det er for eksempel den rabatordning, som Danmarks tidligere statsminister Helle Thorning Schmidt forhandlede på plads tilbage i 2013. Den ordning sikrede, at Danmark skulle betale 1 milliard danske kroner mindre til EU hvert år og syv år frem.

Sverige havde i budgetåret 2017 en samlet rabat på 6,1 milliarder svenske kroner.

Men skal kommissionens planlagte budget blive virkelighed, vil det uundgåeligt gå ud over den nationale velfærd, mener Sveriges statsminister, Stefan Löfven (S).

– Vi kan ikke se disse stigninger for os. Jeg har sagt ved forhandlingsbordet, at det ikke kommer til at ske. Jeg ser nogle meget vanskelige forhandlinger foran os nu, siger Stefan Löfven til TT.

Den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen, har også udtrykt utilfredshed med forslagene på Twitter, hvor han skriver, at ”EU-Kommissionen lige har præsenteret et EU-budget på størrelse med 28 medlemslande. Men vi er kun 27 medlemslande til at finansiere det. Et mindre EU må også betyde et mindre budget!”.

(News Øresund)