Miljø
Sveriges miljøminister retter skarp kritik mod EU’s lave klimaambitioner
Sveriges miljøminister, Karolina Skog (MP), kritiserer EU’s klimamål for at være for uambitiøse. Foto: News Øresund
Tirsdag eftermiddag skal EU’s miljøministre samles for at diskutere regulering af bilers CO2-udslip. Den svenske miljøminister Karolina Skog (MP) er utilfreds med kollegaernes lave ambitionsniveauer og vil presse på for at strømline EU-mål med svenske mål, skriver Sydsvenskan.
– Den nye FN-rapport påminder os alle om, at vi skal handle i en fart, siger Karolina Skog til Sydsvenskan.
Og det er bestemt ikke handlekraftige mål, EU-ministrene lægger op til, mener hun. November sidste år blev EU-landene enige om at reducere CO2-udslip fra nye personbiler med 15 procent frem mod 2025 og efterfølgende med 30 procent mod 2030 (med 2021 som basisår, red.).
Oktober i år hæver EU-parlamentet niveauerne, så det i stedet hedder 20 procent mod 2025 og 40 procent mod 2030. Nu foreslår Østrig et kompromis, der lyder på 15 procent mod 2025 og 35 procent mod 2030.
– De forslag, der fremlægges op til mødet, er for svage i forhold til at nå vores klimamål. Jeg vil se højere ambitioner, siger Karolina Skog til Sydsvenskan og tilføjer:
– EU-parlamentets forslag er det absolut laveste, vi kan tænke os fra svensk side. Det er en majoritet for 40 procent, men jeg føler mig ikke helt rolig med hensyn til om forslaget går igennem.
Sveriges regering har sat som mål at reducere CO2-udslip fra indenrigstransport med mindst 70 procent frem mod 2030.
(News Øresund)
-
Erhverv01. marts 2024
Dansk-Svensk Handelskammer stiftes for at bedre samarbejdet og integrationen af landenes erhvervsliv
-
Politik15. februar 2024
Den svenske Riksdag stemte for en lov, der tillader regeringen at indføre ID-kontrol
-
Arbejdsmarked09. februar 2024
Lysere udsigter for både svensk og dansk økonomi
-
Infrastruktur15. februar 2024
Trafikverket foreslår ny svensk-dansk undersøgelse om yderligere en fast forbindelse over Øresund
-
Øresund21. februar 2024
Trafikrekord med 100.000 daglige passagerrejser med bil, tog og færge over Øresund i 2023 – trendbrud for togtrafikken
-
Samfund16. februar 2024
Akut mangel på pladser i Sveriges fængsler – fordobling af celler til varetægtsfængslede samt firedobling af almindelige fængselspladser er nødvendig inden 2033
-
Danmark09. februar 2024
Store dansk-tyske investeringer forud for Femern Bælt-tunnelen – Sverige investerer i at lette eksisterende togtrafik
-
Infrastruktur09. februar 2024
Finland vil undersøge en fast forbindelse i Kvarken mellem Vasa og Umeå