Følg os på

Infrastruktur

Sverige vil bygge endnu en Øresundsforbindelse

Publiseret

 

Pia Kinhult webb

Region Skånes formand Pia Kinhult (Moderaterna) tager smidigt et par dansetrin for at vise, hvor glad hun er for regeringsforslaget om at indlede forhandlinger med Danmark om en ny forbindelse over Øresund. Foto: News Øresund – Johan Wessman

Den svenske regering vil indlede forhandlinger med Danmark om at bygge endnu en fast forbindelse over Øresund. Det er en del af et stort forslag om at satse 400 milliarder svenske kroner på blandt andet højhastighedsjernbaner og 100.000 nye boliger.

Sverigebyggeriet kaldes forslaget som den borgerlige svenske koalitionsregering onsdag præsenterede under det svenske folkemøde, Almedalsugen i Visby. Forslaget har tydeligt sigte mod det svenske rigsdagsvalg 14. september.

400 milliarder beregnes satsningen at koste frem til 2035. Sverigebyggeriet handler om at bygge højhastighedsjernbaner fra Stockholm til Göteborg og Malmö, udbygge infrastruktur og kollektiv transport i de tre storbyregioner samt 100.000 nye boliger. Forslaget ventes at skabe 13.000 nye byggejob frem til 2035 og åbner også for en udbygning af jernbanerne i det nordlige Sverige.

Den svenske regering vil tage et initiativ til at indlede forhandlingerne med Danmark om en ny fast forbindelse over Øresund og nævner tunnelen mellem Helsingborg og Helsingør som et eksempel.

Forslaget om at bygge en højhastighedsjernbane for tog med en hastighed på 320 kilometer i timen indebærer, at rejsetiden mellem Stockholm og Malmö mindsker til 2,5 timer og til Göteborg til præcis to timer. I Stockholm, Göteborg og Malmö satses der på en udbygning af den kollektive trafik i et samarbejde mellem stat, region og kommune. Satsningerne ventes at øge grundværdierne hvilket gør, at også erhvervslivet kommer til at blive inddraget i diskussionen om finansiering.

I Øresundshuset i Visby er stemningen opløftet efter forslaget om en ny fast forbindelse over Øresund. Da Region Skånes regionsformand Pia Kinhult fra det borgerlige regeringsparti Moderaterna skal kommentere forslaget svarer hun med to glade dansetrin. Helsingborgs borgmester Peter Danielsson (Moderaterna) ser ligeledes glad ud.
– Det vigtigste med forslaget er gennembruddet for et fast forbindelse mellem Helsingborg og Helsingør. Siden er det godt, at man ser kombinationen af en udbygget infrastruktur og flere boliger, der giver flere job, siger Pia Kinhult til News Øresund.
– Nu må vi have respekt for, at vi taler om en beslutning, der skal tages af to lande og to regeringer. Vi kan bare håbe, at den danske side ser potentialet i dette for Københavns skyld og for Kastrup Lufthavns fremtid.

Fra det største oppositionsparti, Socialdemokraterna kommer forsigtige positive signaler til regeringsforslaget.
– Vi har italesat dette spørgsmål siden 2010 og hele tiden mødt modstand. Men skridt for skridt har regeringen været tvunget til at trække sig tilbage. Det er godt, at regeringen er gået så meget baglæns, som man har gjort i dag, siger Socialdemokraternas gruppeleder Mikael Damberg til Dagens Nyheter.

Den politiske samarbejdsorganisation Øresundskomiteens direktør Finn Lauritzen ser frem til de dansk-svenske forhandlinger om en anden Øresundsforbindelse.
– Det er et kompliceret spørgsmål. Jeg ser forslaget som et udtryk for at Sverige tager Skåne og Øresundsregionens trafikproblemer alvorligt, siger han til News Øresund.
– Alle Øresundspolitikere er enige i, at vi på lang sigt må have en sammenhængende storbyregion omkring Øresund med mere end en forbindelse. Afgørende for hvilken forbindelse, som bygges er den som er mest rentabel. Jeg noterer, at en HH-forbindelse er særligt markeret i det svenske regeringsforslag, og det er naturligt med tanke på, at de svenske analytikere viser, at den strækning er mest rentabel. (News Øresund – Johan Wessman).

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Bæredygtighed02. oktober 2023

Øresundsinstituttet og Sparbanken Skåne udgiver ny rapportserie om bæredygtighed – kommunernes arbejde er først i rækken

Skåne har reduceret udledningen af drivhusgasser hurtigere end landet som helhed – 41 pct. sammenlignet med 33 pct. i gennemsnit...

Sverige29. september 2023

Sveriges rigspolitichef åbner for hjælp fra militæret i kampen mod bandevold – men kun for aflastning og ekspertrådgivning

September er den dødeligste måned med hensyn til våbenvold i Sverige siden december 2019, rapporterer SVT, og nu kan det...

Bæredygtighed29. september 2023

Malmø Kommune og lokal byggebranche underskriver klimakontrakt

Malmø Kommune og LFM30, et lokalt initiativ, der samler mere end 200 virksomheder og organisationer i bygge- og ejendomsbranchen, underskriver...

Sverige29. september 2023

Første sag om hadetale efter koranafbrænding starter i Jönköpings Tingsrätt

Torsdag den 28. september startede en retssag i Jönköpings Tingsrätt mod en 27-årig mand, der er tiltalt for at have...

Arbejdsmarked29. september 2023

Svenske ministre: Vi er tæt på ny skatteaftale for Øresund

I halvandet år har der været forhandlinger i gang om den dansk-svenske skatteaftale, Øresundsaftalen, mellem Danmark og Sverige. Forhandlingerne går...

Kultur29. september 2023

Folkemusiktrioen Dreamer’s Circus vinder Dansk-Svensk Kulturfonds kulturpris

Den dansk-svenske trio Dreamer’s Circus, bestående af danske Rune Tonsgaard Sørensen og Nikolaj Busk samt svenske Ale Carr, har spillet...

Norden29. september 2023

Anders Ahnlid bliver Sveriges nye repræsentant i Grænsehindringsrådet

Anders Ahnlid, generaldirektør for Kommerskollegium, bliver ny svensk repræsentant i Nordisk Ministerråds Grænsehindringsråd for fri bevægelighed over grænserne, når han...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.