Sveriges regering vil bygge stambaner til højhastighedstog

Regeringen vil bygge nye stambaner til højhastighedstog, og derudover vil der være plads til investeringer i andre infrastrukturprojekter i løbet af de næste tolv år.  Det meddelte den svenske regering, da det nye infrastrukturforslag blev præsenteret på et pressemøde fredag. I forslaget blev der dog meget lidt nævnt om investeringer i konkrete projekter, og der blev ikke sagt noget om specifikt de skånske infrastrukturprojekter. Forslaget om en finansiel ramme for den nye infrastrukturplan, der dækker årene 2022-2033, indebærer investeringer på i alt 876 milliarder svenske kroner. I januaraftalen fra 2019 har regeringen og Centerpartiet og Liberalerna skrevet, at der skal bygges en højhastighedsbane mellem Stockholm, Göteborg og Malmø, men indtil videre er der kun besluttet tre delstrækninger.

På fredagens pressekonference meddelte regeringen, at den økonomiske ramme for infrastrukturinvesteringer, herunder opgradering og vedligeholdelse af jernbaner og veje samt investeringer i fremtidige infrastrukturprojekter, er den største nogensinde. Infrastrukturplanen for 2014-2025 afsatte 522 milliarder svenske kroner, planen for 2018-2029 622,5 milliarder svenske kroner og den foreslåede plan, der skal gælde for 2022-2033, indebærer investeringer på 799 milliarder svenske kroner. Regeringen inkluderer også baneafgifter og trængselsafgifter, der anslås til 77 milliarder svenske kroner, hvilket vil give en samlet økonomisk ramme på 876 milliarder svenske kroner.

I lovforslaget giver regeringen klarsignal til opførelse af nye stambaner til højhastighedstog. Det er ikke tidligere blevet bestemt, hvad en udvidelse i fuld skala vil koste. Det er også blevet diskuteret, om der er plads til en investering i højhastighedstog, når anden udvidelse og opgradering af jernbanenettet prioriteres på samme tid. På pressekonferencen blev der dog givet grønt lys til at begynde at bygge stambanerne.

– Vi skal sikre, at vi kan rejse bæredygtigt langt ind i fremtiden. Det handler også om at forbinde vores tre store byer, sagde Per Bolund (MP), miljø- og klimaminister.

Med nye stambaner skal kapaciteten i resten af ​​jernbanenettet også kunne øges, og de skal bidrage til byudvikling og større arbejdsmarkedsregioner, understregede regeringen.

– Ved at bygge stambaner til højhastighedstog frigør det f.eks. plads på den sydlige stambane eller den vestlige stambane til godstog, sagde Tomas Eneroth (S), infrastrukturminister.

Det næste skridt i planlægningsprocessen er, at Riksdagen godkender infrastrukturforslaget, som giver den økonomiske ramme for infrastrukturinvesteringer i løbet af de næste tolv år. Derefter begynder en planlægningsfase, når man skal identificere, hvilke specifikke tiltag og projekter der skal indgå i planen. Den endelige infrastrukturplan er planlagt til at tages beslutning om i 2022.

Regeringens infrastrukturregning omfattede også investeringer på 165 milliarder svenske kroner til drift og vedligeholdelse af det nuværende jernbanenet for at øge punktlighed og øge kapaciteten for godstog. Der blev også annonceret en opgradering af vejnetværket til i alt 197 milliarder svenske kroner. Investeringen i infrastruktur på i alt 867 milliarder svenske kroner betyder også, at projekterne i den nuværende infrastrukturplan for 2018-2029 kan gennemføres i sin helhed ifølge regeringen.

(News Øresund – Erik Ottosson)