Politik
Sveriges regerings efterårsbudget præsenteret – dropper topskat og øger investeringer i miljø, nattog og forsvar

Finansminister Magdalena Andersson (S) præsenterede idag det svenske efterårsbudget. Budgettet er præget af januaraftalen, regeringens opgør med Liberalerna og Centerpartiet, hvilket blandt andet betyder en droppet topskat. I budgettet er også en ny skat på plastikposer, flere penge til både forsvaret og kommunerne samt en ny bankskat.
Januaraftalen, hvori regeringspartierne Socialdemokraterna og Miljöpartiet er kommet overens med de borgerlige partier, Centerpartiet og Liberalerna, om 73 spørgsmål som skal fokuseres på under mandatperioden, præger efterårets budget. I aftalen stod blandt andet attopskatskulle droppes i mandatperioden, et løfte som Magdalena Andersson nu tvinges til at holde.topskathar betydet en højere skattesats for dem, der tjener mest.
– Det er ikke en reform vi socialdemokrater hade gennemført på egen hånd. Med afskaffet topskat vil højindkomstmodtagere modtage en større andel, og det betyder større kløfter, sagde finansministeren på en pressekonference onsdag morgen.
Gennem den droppede topskat mister staten årligt godt seks milliarder svenske kroner i skatteindtægter, men det er ikke den eneste skattelettelse i efterårets budget. også pensionister og personer boende i tyndt befolkede områder i det nordlige Sverige får minsket skat. I efterårsbudgettet findes i stedet en ny bankskat, som præsenteres nærmere i efteråret. Derudover præsenterer regeringen en skat på plastikposer, som forventes at bidrage med mere end to milliarder årligt til statskassen.
Blandt de forhøjede bevillinger ses 50 millioner årligt til investeringer i nattog i Sverige og i Europa, samt flere investeringer i klimaforanstaltninger. Derudover modtager forsvaret 5 mia. mere fra 2022. Kommuner og landsting vil også modtage større støtte fra staten, hvoraf en del er øget støtte til kommuner med en høj flygtningemodtagelse. I efterårsbudgettet er der også en øget bevilling på 600 millioner årligt til investeringer i leje- og studieboliger. (News Øresund)
Fakta:I Sverige åbner Riksdagen i september hvert år, 2019 skete dette den 2. september. I Danmark åbner Folketinget den første tirsdag i oktober, og regeringens budgetforslag eller finansloven fremlægges normalt inden dette. På grund af sommerens regeringsskifte i Danmark diskuteres dette års budget først i oktober.
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark08. november 2019
I 2020 afsluttes to kortlægninger til nye transportforbindelser over Øresund
-
Infrastruktur22. august 2019
Rejsende mangler et fælles søgesystem til rejser over Sundet