I 2023 levede lidt over en halv million mennesker af Sveriges befolkning i materiel og social fattigdom. Andelen af mennesker i Sverige, som ikke har råd til at holde deres hjem varmt nok, er mellem 2021 og 2023 tredoblet fra to til seks pct. Det skriver SCB i en ny analyse.

På to år er andelen af mennesker i Sverige, som lever i materiel og social fattigdom, steget med to procentpoint, fra fire til seks pct. af befolkningen. På trods af stigningen er andelen fortsat den laveste i EU, bemærker SCB. Materielle og sociale afsavn angives som en person, der ikke har råd til mindst 5 ud af 13 særlige udgiftsposter, såsom ikke at være i stand til at betale uforudsete udgifter, ikke at være i stand til at eje to par sko (inklusive vintersko) eller ikke at være i stand til at opvarme deres hjem tilstrækkeligt.

Samtidig hersker der store forskelle mellem svenskfødte og udenlandsk fødte. I Sverige er andelen af udenlandsk fødte i materiel og social fattigdom cirka fem gange så høj som blandt svenskfødte. Det er de største forskelle i hele EU.

Den mest almindelige økonomiske vanskelighed er ikke at kunne betale en uforudset udgift, som 20 pct. af befolkningen på 16 år og derover passer ind i, ifølge undersøgelsen. Mere end halvdelen af alle enlige mødre i Sverige, 57 pct, har ikke en kontantmargin, mens det tilsvarende tal for enlige fædre er 24 pct.

Der har været en stor stigning i økonomiske vanskeligheder med ikke at kunne holde sit hjem varmt nok. Andelen er mellem 2021-2023 blevet tredoblet fra to til seks pct, hvilket er den største procentvise stigning i hele EU. Andelen er dog stadig på et relativt lavt niveau sammenlignet med andre EU-lande, bemærker SCB.
(News Øresund)