Malmö Stadsteaters chef Kitte Wagner er en af otte danske kulturchefer i Malmø. Hun ser en stor fordel i at kunne trække København til Malmø og skabe mere samarbejde, bredere netværk og ny inspiration på tværs af Øresund. Hun kalder teatret et lille paradis og er glad for at kunne arbejde uden resultatkontrakter og rammeaftaler, og i stedet have fokus på at udvikle måden at lave teater på.

– Altså Malmö Stadsteater er jo et lille paradis på jord! Men jeg tror også, at der er en forskel på hvad der er muligt i Danmark og Sverige. Jeg er jo vandt til at være styret af målekriterier og rammeaftaler. Det er den doktrin, der styrer over dansk kulturliv – det handler om hvad det kommer til at koste, hvor mange billetter, der skal sælges og hvordan. Jeg sidder jo også i Det Kgl. Teaters bestyrelse, så jeg er vant til at stå på mål for tal, siger Kitte Wagner, direktør og kunstnerisk leder for Malmö Stadsteater og bestyrelsesmedlem i Det Kgl. Teaters bestyrelse.

Hun har en lang karriere som dramaturg, manuskriptudvikler og teaterchef i Danmark og nu i Sverige. Derfor har hun god indsigt i forskelle og ligheder i dansk og svensk teater, og gennem Teams-skærmen kan det tydeligt mærkes, at hun er engageret og interesseret i hvordan de to kan befrugte hinanden.

Sverige set med en danskers øjne

Som dansk chef i en svensk organisation, har Kitte Wagner observeret flere forskelle.

– I Sverige er der den der stilhed, som man skal være på vagt overfor. Det har alle, der kommer til Sverige bemærket. Og der er ikke nogen, der kommer uden om det. Det kan være at man har sagt noget, og så bliver der helt stille. Så ved man, at der er en uenighed. Og så får man måske en mail dagen efter, som fortæller hvad, der var forkert. Men den her stilhed er helt speciel, siger hun.

Der er en stærkere konsensuskultur i Sverige end i Danmark, mener hun, og ”tystnadskulturen”, som der vist slet ikke findes et dansk ord for, er mere udbredt.

– Der er selvfølgelig også en grad af det i Danmark, men her er det meget mere omfattende. Og som dansker undrer man sig; hvorfor er I så bange for at tage en heftig diskussion? Men det er netop derfor, at det er så fint at samarbejde. Det befrugter hinanden. Vi skal udnytte de her forskelle.

– Det er også derfor vi har en ny vision på teatret, hvor det blandt andet hedder, at vi skal være bedre til at være uenige sammen, fortæller Kitte Wagner.

Langsomheden, humoren og høfligheden er også noget, hun har bemærket som anderledes på den anden side af Øresund.

– Langsomheden. Jeg skal bruge meget lang tid på at forankre, men når det så vel er forankret, så går det hurtigt. Hvor man i Danmark kan tage en hurtig beslutning, men så måske bliver nødt til at lave den om.

At humoren er anderledes får blandt andet betydning for hvilke teaterstykker, der bliver spillet.

– Eksempelvis Line Knutzon, hende kan vi jo godt lide i Danmark, men det fungerede ikke i Sverige. Så der er absolut en forskel i, hvad vi griner af. Og Skåne er jo så et sted midt imellem. Og det er derfor jeg synes, det er spændende at være i Øresundsregionen, siger Kitte Wagner.

Ingang til teaterscenen Hipp i Malmø. Under efteråret 2021 og hele 2022 bliver hovedscenen Hipp renoveret. Der skal også bygges en større og mere synlig entré, samtidigt som foyer, café og bar også bliver ombygget. Foto: News Øresund

”Vi ska bara hitta en bra chef”

Kitte Wagner startede som chef for Malmö Stadsteater i 2016. Hun havde egentlig trukket sig lidt fra teaterverden og var ikke sikker på, at hun ville være chef igen. Fra 2007 til 2015 var hun chef for Nørrebro Teater. Da hendes kontrakt udløb bestemte hun sig for at takke nej til at forny den eftersom hun kunne mærke, at det var tid til noget andet end 60-70-timers arbejdsuger og hårde resultatkrav. Efter en kortere periode med en stilling i Askov fonden, trak teatret alligevel i hende.

– Jeg indså, at det er teater, jeg vil arbejde med. Så jeg begyndte at kontakte nogle skuespillere og tænke teater igen. Og jeg blev enig med mig selv om, at det er det jeg vil, men var ikke sikker på, at jeg ville være chef. Det var det der New Public Management og ostehøvlen, som havde sat sig, forklarer Kitte Wagner.

Der var netop på det tidspunkt, at stillingen som teaterchef på Malmö Stadsteater dukkede op og en ven til hende syntes, at de skulle søge. Det var hun ikke helt overbevist om, men sendte alligevel sit CV ind, blev kontaktet af en headhunter og kaldt til samtale.

– Så jeg kom igennem den der grundige, grundige proces med samtaler, og allerede fra start var der noget i mig, som rykkede. Jeg kunne mærke, at jeg har alle de erfaringer om hvad der skal til for at lykkes og hvad det kræver af mig.

Kitte Wagner havde en tanke om at lave teater på en ny måde, der involverer skuespillerne mere i processen, og hun bestemte sig for at sige, at det var sådan hun ville arbejde, hvis hun skulle tage jobbet.

– Jeg havde en ide om at involvere ensemblet mere i hele processen. Jeg ville gøre op med at skuespillerne i nogle tilfælde havner i rollen som ”leverandører”. Jeg har oplevet at skuespillerne har mistet indflydelse i de tidlige afgørende beslutninger af den kunstneriske proces. Jeg ville give lidt mere magt tilbage til skuespillerne over hvad vi spiller og hvorfor vi spiller det. Men det lyder lidt hippieagtigt, det er jo også baseret på en tanke om kollektivisme, og er måske endda lidt farligt, så jeg var ikke sikker på at det ville lykkes, fortæller hun.

– Samtidig blev jeg forelsket i ensemblet – i deres fremtoning, deres selvforståelse. De er ligesom legesyge på en fin måde. Jeg plejer at sige, at Malmö Stadsteater tilbyder en drøm om venskab, siger hun og smiler bredt.

Så Kitte Wagner var blevet sikker på, at hun gerne ville arbejde med Malmö Stadsteater. Hun havde forberedt sig nøje til den sidste samtale og ledt efter årsrapporter og handlingsplaner, men kunne ikke finde resultatkontrakten.

– Denne gang ville jeg vide, hvad jeg gik ind til. Jeg var ligesom lidt vingeskudt. Så jeg blev ved med at spørge om den der resultatkontrakt, men der kom ikke nogen.  Og da jeg så sad til ansættelsessamtalen, så læner bestyrelsesformanden Agneta Eriksson, sig helt rolig over mod mig og siger: ”vi har ingen resultatkontrakt, vi ska bara hitta en bra chef”.

– Det var næsten så jeg begyndte at græde.

Sidste år fik Kitte Wagner forlænget sin kontrakt med seks år, og hun har nu testet og udviklet den nye arbejdsmåde, kaldet Malmömodellen, sammen med skuespillerensemblet på Malmö Stadsteater.

– Vi arbejder i workshops og kommer sammen frem til hvordan stykket skal spilles. Efter et par år med den model, lavede vi en evaluering og diskuterede om vi skulle fortsætte med at arbejde på den måde. Og nu er vi faktisk ved at rulle det ud, så vi involverer hele teateret, ikke kun ensemblet, men også eksempelvis teknikken. Så det er også noget med at inkludere alle og gøre op med det hierarki, der er på et teater, siger Kitte Wagner.

De 12 kulturchefer, der blev interviewet til rapporten, svarede på spørgsmål om deres personlige erfaringer med at arbejde i Danmark såvel som Sverige, hvilke forskelle og ligheder, styrker og udfordringer, de ser i relation til kultursektoren i begge lande samt hvordan de ser på samarbejdsmuligheder over grænsen. Foto: Emmalisa Pauly

Otte danske kulturchefer i Malmö

Kitte Wagner er ikke den eneste danske kulturchef i Malmø. Der er lige nu syv andre og fem af dem er også kvinder. At der er flere som søger over Øresund synes Kitte Wagner ikke er mærkeligt. Nærheden mellem de to storbyer gør det jo let at arbejde på tværs. Og der er mange kompetencer at trække på i København, fremhæver hun. Samtidig, ræsonnerer hun, har det måske også betydning, at der er mere fokus på ligestilling i den svenske teaterbranche. For eksempel forlænges en skuespillers kontrakt automatisk, når de går på barsel, med tilsvarende antal måneder.

– Fokus er på at undgå diskriminering og udligne ulighed. Hele det her ligestillingsarbejde sætter sit præg på branchen i Sverige. Man er ligesom et skridt videre og har haft det her opgør med grundlæggende patriarkalske strukturer og herskertekniker.

Nyt blik, andre forudsætninger og udfordringer

Generelt så vil Kitte Wagner anbefale at komme ud af sine vante rammer. Det giver et nyt perspektiv på sig selv, mener hun:

– Indimellem er det selvfølgelig også lidt svært og man står som uvidende om mange ting. Men samtidig kan det også være en fordel, at man ikke altid ved alt om alle, hvem der er gift med hvem, og hvem der har arbejdet sammen her eller der. Indercirklen er jo ret lille både her og i Danmark. Når man ikke kender til den, har man et frit og nyt blik på alt.

Derimod savner Kitte Wagner at kunne beherske sproget. Hun er uddannet i kommunikation og dramaturgi og har stiftet bekendtskab med mange svenske tekster. Da hun arbejdede på Betty Nansen teatret havde hun meget med svenske teatre som Dramaten og Stockholms Stadsteater og instruktører som Lars Norén og PO Engqvist. Men at tale svensk er ikke helt faldet på plads endnu, mener hun.

– Jeg vidste godt, at jeg var nødt til at tale svensk. Så det måtte jeg lære. Sådan er det bare. Og det er jo selvfølgelig et handikap og jeg kan savne, at ikke kunne udtrykke mig helt frit. Sproget er jo mit redskab. Nu siger jeg ikke det jeg vil, men det jeg kan.

Det ærgrer hende specielt i forbindelse med radiointerviews, debatter og panelsamtaler.

– Men det er måske også en fordel, for jeg kan ikke længere være ironisk, siger hun og griner.

Personligt netværk vigtigt for samarbejde

Men at befinde sig imellem to lande har også flere fordele. Kitte Wagner kan trække på sit netværk og sit brede kendskab til Københavns teaterliv.

– Der er en, der skal tage dig i hånden. For eksempel plejede skuespillerne her ikke at tage til Danmark for at se teater. Men jeg skal love dig for, at de kan lide det, når jeg tager dem med op ad Frederiksberg allé for at gå på Edison, eller hvor det nu kan være, siger Kitte Wagner, smiler bredt og fortsætter:

– Jeg tror, at jeg vinder mere ved at have mit daglige liv i København og trække det med herover. Jeg er med til at hive hovedstaden hertil.

Det betyder også, at det er enkelt for Kitte Wagner at etablere nye samarbejder.

– Jeg synes det er let at skabe de her samarbejder, jeg tager bare telefonen og ringer, og har jo et stort netværk i Danmark. Men jeg kan godt samtidig se, at det bliver nødt til at være en dansker, der gør det.

– Netværket forsvinder jo ikke bare for at man tager til Malmø, så jeg har kontakt med mange danske instruktører og scenografer, som er megadygtige. Det er virkelig en god uddannelse, der er i København og nogle meget kompetente folk, som kommer derfra. Så det er ikke svært for mig at tiltrække instruktører og samarbejdspartnere. Alle vil til Malmø!

Malmö Stadsteater har blandt andet et samarbejde med Betty Nansen teatret og Teater Grob og har haft flere danske instruktører på banen, men samarbejdsvilligheden gælder ikke kun folk fra den danske teaterbranche, også fra England og Tyskland, fortæller Kitte Wagner:

– Jeg må sige, at jeg stadig har til gode at nogen siger nej, når jeg spørger dem. Og det handler jo også om, at det tyske teater har det så hårdt og det engelske teater er så udarmet.

Og samtidig siger den internationale bevågenhed også noget om svensk teater og de forudsætninger som teaterbranchen har.­

– Det er også sådan, at niveauet er højt fordi man har haft omfattende støtte i mange år. I København har internationalt teater ikke udviklet sig og det er naturligt, at det bliver skåret væk, når der er så hårde økonomiske rammer, siger hun og tilføjer:

– Jeg er blevet bedt om at sammenfatte dansk teater de sidste ti år, og det jeg kan se, er, at der er kommet meget hårdere krav om indtægter, flere musicaler og flere triste skuespillere.Det er en naturlig konsekvens af så svære indtægtskrav. Det bliver mere strømlinet, men jeg må virkelig sige, at der bliver arbejdet hårdt for kronerne i Danmark, siger Kitte Wagner.

(Thea Wiborg – News Øresund)

Fakta: Om Malmö Stadsteater

Malmö Stadsteater er ejet af Malmö Stad og har tre scener: Hipp, Intiman og Studion. Under efteråret 2021 og hele 2022 bliver hovedscenen Hipp renoveret. Der skal også bygges en større og mere synlig entré, samtidigt som foyer, café og bar også bliver ombygget. Til renoveringen har teatret samarbejdet med brittiske Haworth Tompkins, som har erfaring med at bygge gamle teaterbygninger om og White arkitekter.

Malmö Stadsteater har ikke altid været det, det er i dag. Fra 1944 og i knapt 50 år var det navnet på den store bygning, som i dag kaldes Malmö Opera.

I 1993 blev Malmö Stadsteater opdelt i Malmö Dramatiska Teater, Malmö Musikteater og Skånes Dansteater. I 2008 skiftede Malmö Dramatiska Teater navnet tilbage til Malmö Stadsteater.

Kitte Wagner startede som VD og konstnärlig ledare for Malmö Stadsteater i 2016. Hun har tidligere dramaturg og manuskriptudvikler blandt andet ved Betty Nansen teatret og har været teaterchef for Nørrebro Teater.

Link til analyse om dansk-svensk kultursamarbejde