En af de løste grænsehindringer handler om at studerende, som studerer i andre nordiske lande, eksempelvis på Københavns Universitet, ikke skal falde mellem stolene i forhold til socialforsikring. En anden grænsehindring, der er blevet afskrevet på ubestemt tid, handler om at studiestøtten beskattes forskelligt, hvilket svenske studerende i Danmark vinder på, mens danske studerende i Sverige omvendt taber på det. Foto: Københavns universitet – Christoffer Regild, www.regild.dk

Personer som arbejder i ét nordisk land, men bor i andet, har nu ret til genoptræning i sit bosætningsland. Dette er én ud af ti grænsehindringer, som det nordiske Grænsehindringsråd kan sætte kryds ud for, som værende løst i 2015. Derimod har man afskrevet to grænsehindringer, der påvirker Øresundsregionen, som umulige at løse.

De ti medlemmer af Grænsehindringsrådet arbejdede sammen om 36 grænsehindringer i løbet af 2015. Hvert medlem har til opgave at arbejde med 3-5 grænsehindringer om året indtil hindringen enten er løst eller må betragtes som uløselig. I fjor blev to grænsehindringer vurderet til at være uløselige – her var der blandt andet tale om den som omhandler personer der flytter til et andet nordisk land, og her risikerer dobbeltbeskatning af sin pension, hvis de to pågældende landes skatteregler er forskellige. Desuden afskrev man, indtil videre, den grænsehindring som omhandler at studiestøtte beskattes forskelligt i de nordiske lande, hvilket medfører at studerende, enten får mere, eller mindre, på grund af grænsehindringen, alt efter hvordan de bevæger sig over grænserne.

Målet for Grænsehindringsrådet er at løse mellem fem og ti grænsehindringer om året, hvilket gruppen lykkedes med i 2015. I 2016 skal Danmark og Sveriges repræsentanter i rådet, blandet andet arbejde videre med retten til at få orlov for politisk arbejde i andre nordiske lande, at en anmeldelse til en forkert a-kasse kan resultere i at Øresundspendlere mister deres ret til erstatning og at fastansatte i et kulturerhverv, som bor i Danmark og arbejder i Sverige, skal betale ekstra høj skat.

”Når det handler om eksempelvis CPR-numre for udenlandske sommerhusejere i Sverige og orlov for politiske opgaver, så er man langt fremme i processen. Her kan man være forhåbningsfuld for fremtiden” siger Claes Håkansson, seniorrådgiver ved Grænsehindringsrådets sekretariat, til News Øresund.

Kim Andersen eftertræder Ole Stavad som Danmarks repræsentant i Grænsehindringsrådet. Han har tidligere været Venstres erhvervs- og retsordfører og siddet i Nordisk Råd. Sveriges repræsentant er fortsat Annika Hahn-Englund.

News Øresund – Anna Palmehag

Fakta: Løste/afskrevne grænsehindringer i 2015, som har haft betydning for Øresundsregionen.

– Ret til arbejdsrelateret genoptræning i det land man er bosat i.
En person som bor i ét land og arbejder i et andet land, der kommer til skade eller på anden måde mister sin arbejdsevne i en længere periode, kan have svært ved at opnå en arbejdsrelateret genoptræning i sit land for bopæl. Dette betyder at personen kan blive nødt til at rejse til det land hvor arbejdspladsen ligger, for at gennemgå sin genoptræning.

Denne grænsehindring er til dels blevet løst gennem en EU-ordning, der giver ret til genoptræning i ens bopælsland , samt gennem en aftale der blev tegnet mellem ”forbindelsesorganerne” i de nordiske lande.

– Ingen ret til studiestøtte efter man har arbejdet i udlandet
For at opnå ret til studiestøtte i de fleste nordiske lande, skal den som søger, i udgangspunkt have boet to ud af de seneste fem år i sit hjemland. Dette betyder at personer som har bevæget sig på tværs af grænser og arbejdet i et andet land, kan have svært ved at opnå studiestøtte – hvis de efterfølgende gerne vil studere i et andet nordisk land.

Grænsehindringen forventes at blive løst, når de nordiske lande nu indfører nye kriterier, for hvem som kan modtage studiestøtte. I Sverige skal den som søger være ”samfundsintegreret” og i Danmark skal den studerende vise, at han/hun har en særlig tilknytning til landet.

– Studerendes socialforsikring i et andet land
Når det gælder nordiske studerendes ret til at blive socialforsikret i et andet nordisk land, er der en række uklarheder omkring hvilket lands lovgivning som gælder. I værste fald anser den studerendes hjemland ikke længere pågældende som værende forsikret der, samtidigt med at det land som studenten flytter til, ikke betragter pågældende som værende bosat eller forsikret der.

Grænsehindringen blev løst via en EU-ordning og en ny nordisk konvention om social tryghed. Den nordiske socialforsikringsgruppe har besluttet, at hvis der opstår en konkret sag, så vil de nordiske lande løse problemet via tæt samarbejde.

– Beskatning af udenlandske pensioner i bopælslandet
Personer som bor i et nordisk land og modtager pension fra et andet nordisk land, bliver i nogle tilfælde beskattet højere end hvis personen havde boet i udbetalingslandet. Det kan eksempelvis være tilfældet, at skatten eller afgifterne var højere da man indbetalte til sin pension og/eller at man ikke fik skattefradrag på indbetalingen. Flytter man efterfølgende til at andet land hvor man beskattes når man modtager sin pension, så kommer man til at betale ”dobbelt” skat.

Denne grænsehindring er afskrevet som umulig at løse, da finansministrene efter diskussioner og udredninger ikke så nogen grund til at ændre på skatteloven.

– Spørgsmål omhandlende dobbeltbeskatningsaftalen vedrørende studiestøtte
Forskellige regler omhandlende beskatning af studiestøtte kan føre til både fordele og ulemper, alt efter hvor personen er bosat og hvor personen studerer. Eksempelvis skal en studerende som bor i Sverige og studerer i Danmark ikke betale skat af sin danske studiestøtte, til trods for at medstuderende som bor i Danmark skal det. Til gengæld skal en studerende som bor i Danmark og som studerer i Sverige, betale skat af sin svenske studiestøtte, til trods for at medstuderende som bor i Sverige slipper for at gøre dette.

Grænsehindringen afskrives indtil den nordiske dobbeltbeskatningsaftale revideres. På det tidspunkt vil regeringerne være beret til at løse problemet, men i sig selv er grænsehindringen ikke stor nok til at påkalde en revision af aftalen.

Øvrige løste grænsehindringer:

– Lange sagsbehandlingstider (ved EU-anliggender) (Norge/Island)

– Dobbeltbeskatning Grønland og Sverige/Finland

– Skatteindbetalingsprocedurer for grænsependlere (Norge/Sverige)

– Betaling af moms ved overdragelse af arbejdsmaskiner fra Norge til Sverige

– Arjeplogaftalen

– Finsk krav for sikkerhed ved midlertidig import af campingvogne, scootere osv.

Øvrige afskrevne grænsehindringer

– Den norske faderskvote        (Norge)
Læs mere i Grænsehindringsrådets årsrapport 2015.