Tidligere svensk finansminister: lad danskerne redde PostNord eller lad Posten gå konkurs

“Lad Posten gå konkurs – og køb så Svenska Posten ud!” skriver Sveriges tidligere finansminister Allan Larsson (S) i et indlæg på Facebook. Han mener at svenske skatteydere ikke igen skal lægge penger i den underskudsgivende danske del af Postnord. Indlægget blev lagt på Facebook efter Dagens Nyheter publicerede oplysninger fra en hemlighedsstemplet rapport, som den svenske og danske stat havde bestilt fra konsulentfirmaet McKinsey & Company. Rapporten konkluderer, at Postnord er på vej mod konkurs, hvis der ikke gøres noget.

Ifølge McKinseys rapport, er det nødvendigt med statstilskud for at opretholde den landsdækkende fordeling af breve, der tidligere har genereret store overskud, men som har været tabsgivende som følge af, at antallet af breve er faldet med 90 procent i Danmark siden årtusindskiftet, og som er på vej til at falde skarpt også i Sverige.

Postnord blev dannet i 2009 gennem en fusion af Svenska Posten AB og Post Danmark A/S. Dagens Nyheter opremser  en række strukturproblemer et antal strukturelle problemer, der siges at stå bag krisen i den nye postkoncern.

• Selvom Svenska Posten AB stod for 70 procent af den nye koncerns værdi, modtog Sverige kun 60 procent af ejerskabet og 50 procent af stemmerne i Postnord. Sverige modtog i stedet 1,4 milliarder svenske kroner i engangsbeløb mod at afgive magt. Omkostningerne i Post Danmark viste sig herefter at være uventet høje. Omkostningen per distribueret brev var højere i Danmark, selvom afstandene er betydeligt mindre sammenlignet med Sverige. Fire år efter oprettelsen af Postnord blev der indført en dansk lov, der krævede at alle beboere skulle have en digital postkasse, hvilket betød, at myndighederne stoppede med at sende post til borgerne.
• Mellem 2000 og 2017 faldt brevmængderne i Danmark med 90 procent, hvilket drastisk reducerede indtægterne i Danmark. De svenske brevmængder er tidligere ikke faldet lige så skarpt, men er nu angiveligt faldende med en stadig hurtigere hastighed. Konkurrence i det voksende pakkeområde har betydet, at de store overskud er gået tabt og derfor ikke har kunnet kompensere for tilbagegangen i brevuddelingen. At afskedige danske medarbejdere viste sig desuden at være dyrere end forventet, da de danske postbude havde ret til tre års opsigelse.
• Ifølge en første, hård forhandling mellem ejerlandene, færdig i 2018, så det ud til at Danmark fik det største ansvar for tabene i Danmark (Sverige ville jo få en del af de danske overskud, var et dansk modargument). Den danske regering gik derefter ind med 1,8 milliarder svenske kroner, mens den svenske regering bidrog med 400 millioner svenske kroner til at redde PostNords økonomi. Men ifølge oplysninger fra Dagens Nyheter var de samlede omkostninger væsentligt højere, tæt på 5 milliarder svenske kroner. De resterende milliarder blev hentet fra PostNords egen kasse, der hovedsageligt bestod af tidligere overskud fra de svenske aktiviteter. Indtil videre har kun den danske forretning lidt tab. Når McKinsey i sin rapport påpeger, at Postnord er på vej mod konkurs, hvis intet gøres, betyder det, at det er tid til nye hårde forhandlinger mellem landenes regeringer. Lige før jul 2019 meddelte den danske regering, at den kun var parat til at underskrive en midlertidig postaftale gældende frem til sommeren 2020, som giver den danske del af PostNord støtte til en værdi af 100 millioner danske kroner. Indtil da skal den danske regering udarbejde analyser, der rejser spørgsmål, såsom om Danmark skal privatisere sin andel i PostNord eller opdele PostNord i en dansk og en svensk del.

I det perspektiv går Sveriges tidligere finansminister Allan Larsson ud med sit indlæg på Facebook, hvor han skriver: “Der er ingen grund til, at den svenske stat og de svenske skatteydere fortsætter med at finansiere underskuddet i den danske virksomhed. At forsat lade PostNord gå mod konkurs er den korte version af mit forslag, og det bliver resultatet, hvis danskerne heller ikke går ind og finansierer fortsatte aktiviteter“. Herefter præsenterer Allan Larsson tre forslag til en løsning på krisen i PostNord:

• Den svenske regering gør det klart for den danske regering, at Sverige ikke er villig til at investere mere kapital for at redde PostNord. Hvis PostNord skal undgå konkurs, skal Danmark indskyde den nødvendige kapital.
• Hvis Danmark siger nej, og hvis man vil undgå at PostNord går konkurs, kan man beholde virksomheden men overdrage driften til en AB Svenska Posten og en AB Danska Posten. PostNord kan derefter beholde køretøjer og anden infrastruktur og leje ud til henholdsvis den svenske og danske post.
• Der kan være en tredje mulighed gennem en ændring, ”strukturaffär”, ift. samarbejde mellem AB Svenska Posten af nogle af de andre store postselskaber. Der er meget at tage fat i ift. fremtidige e-postleverancer. (News Øresund)