I løbet af tre uger i begyndelsen af coronapandemien faldt indtægterne og passagertallet i Københavns lufthavn til fem procent af det normale. Adm. direktør Thomas Woldbye fortæller om den omstilling, som indebar at pengene til omkostninger og investeringer blev halveret, mens planlægningshorisonten blevændret fra et årsperspektiv til at handle om uger eller måneder. Organisationen er hurtigt blevet mere agil og digital. Med stabile ejere og store lån er krisen blevet håndteret. Spørgsmålet for fremtiden er, hvordan lånene skal tilbagebetales, samtidig med at investeringerne i lufthavnen genoptages, når situationen i samfundet normaliseres.

– Økonomisk set er coronapandemien forfærdelig for lufthavnen. Samtidig har det fungeret godt med hensyn til håndtering og likviditet. Virksomheden vil bestå. Det er lykkedes os at få en bankaftale på 6 milliarder kroner, hvoraf vi indtil videre har brugt de første to milliarder, siger Thomas Woldbye, Københavns Lufthavnes administrerende direktør i et interview med Øresundsinstituttet.

En finansiel udfordring, der vil blive, når samfundet vender tilbage til normale forhold, er, hvordan man skal tilbagebetale de milliardlån, der er optaget for at dække tab under pandemien, samtidig med at lufthavnen genoptager sit investeringsprogram.
– Problemet for os er, at vi ikke kan betale gælden af og investere på samme tid. Vi har en aftale om vores takster med luftfartsselskaberne, og den er juridisk bindende. De lån, som vi nu optager til dækning af driftsomkostningerne, bliver ikke kompenseret i den danske takstmodel, siger Thomas Woldbye, der nu håber på politisk vilje til at justere den lovbestemte takstmodel.

Erfaringer fra coronakrisen kan gøre lufthavnen mere fleksibel

Coronapandemien har ikke kun medført en krise i luftfartsindustrien, men har også givet en række erfaringer, påpeger Thomas Woldbye.

– Pandemien har vist, at vores verden er mere skrøbelig, end vi troede. At noget kunne ramme os så hårdt og så hurtigt, at vi på tre uger gik fra at operere på normalt niveau til i realiteten fem procent af omsætningen, og antalpassagerer.
– Vi er blevet mere digitale og har lært, at vi kan være mere agile, end vi var før krisen – hvor det giver mening.

Normalt har lufthavnen en planlægningshorisont på mellem et og ti år. Under coronapandemien har det kun været muligt at planlægge tre uger ad gangen og i nogle tilfælde tre måneder fremad.
– I stedet for at forsøge at se langt ud i fremtiden har vi brugt tiden til at gøre organisationen mere fleksibel, så den kan håndtere alt fra det laveste til det højeste scenarie en uge eller en måned frem i tiden.
– Samtidig har vi reduceret vores omkostninger og lagt næsten alle investeringer på is. Vores månedlige cash out flow er således mere end halveret. Det betyder, at vi ikke behøver at nå op på 2019-niveauet på 30 millioner passagerer for at være en rentabel virksomhed. Det er nok med 22 eller 25 millioner, siger Thomas Woldbye.

Færre forretningsrejsende at vente

Han bruger et regneeksempel til at vise, hvordan forretningsrejserne kan udvikle sig i fremtiden. Før pandemien udgjorde forretningsrejsende 30 procent af de rejsende i Københavns lufthavn.

– I modsætning til under finanskrisen er der penge til rådighed. Det er klart, at antallet af endagsrejser til London f.eks. vil blive færre og delvis erstattes af Teamsmøder. Men omkring halvdelen af de forretningsrejsende er søfolk, konsulenter og serviceengeniører, som nok er nødt til at begynde at rejse igen. Hvis de øvrige forretningsrejser falder med 20 procent, falder det samlede antal passagerer i lufthavnen med tre procent.

Når Thomas Woldbye taler om fremtiden og håbet om at komme tilbage til de 30 millioner passagerer, som lufthavnen havde før pandemien, understreger han, at de stadig ikke tror, at det vil blive som før.

– Kapacitetsbehovet vil være anderledes. Der kan komme færre eller flere forretningsrejsende, og der kan opstå nye flyselskaber med andre behov. Klimakrisen er kun blevet værre, så vi har ikke reduceret vores indstats på klimaområdet i den her periode. Der ligger stadig et forslag på den danske regerings bord om, at vi i samarbejde med SAS og Luftfartens Klimapartnerskab skal oprette en klimafond for luftfartsbranchen. Vi ønsker også at få gang i produktionen af power-to-x, grønne brændstoffer, hvor vi er medlem af Green Fuels for Denmark.

At de danske og svenske nordenministre mødtes i København, i starten af september, og blandt anndet lovede at arbejde for at svensk transittrafik til Københavns lufthavn ikke skal rammes ved fremtidige kriser synes Thomas Woldbye er godt.

– Men hvis vi kan være enige under en krise, ville det være godt, hvis vi kunne skabe et bedre enighed, selv når der ikke er nogen krise, siger han.

(News Øresund – Johan Wessman)

Dettte interview er foretaget i forbindelse med rapporten State of the Region, som blev publiceret den 12 oktober af Øresundsinstituttet.