Det er svært at forudsige, om der kommer en rød eller blå regering efter det kommende folketingsvalg, såvel i Danmark som i Sverige. I meningsmålingerne står de to blokke meget lige. I forhold til sidste valg har vælgerne også haft mange ændringer at forholde sig til i blokpolitikken.

Efter det danske valg ventes mindst to nystartede partier at komme ind i Folketinget: Tidligere minister Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne og tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussens Moderaterne. Begge politikere har tidligere været minister for Venstre, det største borgerlige parti.

Mens Inger Støjbergs parti, der blandt andet har overtaget løsgængere i Folketinget, der tidligere var medlemmer af Dansk Folkeparti, har tydeligt placeret sig på højrefløjen i dansk politik, ønsker Lars Løkke Rasmussen at samarbejde hen over midten. Og ifølge meningsmålingerne ser det lige nu ud til, at Moderaterne kan blive tungen på vægtskålen efter valget. Et af partiets mærkesager er at nedlægge regionerne og lade staten overtage driften af hospitalerne.

Kontroversiel dansk partileder er tidligere blevet stillet for en rigsret

Der har hersket en vis usikkerhed om, hvordan højrefløjen ville modtage Danmarksdemokraterne, da Inger Støjberg i slutningen af 2021 af Rigsretten blev idømt 60 dages fængsel (som blev afsonet med fodlænke). Men nu har Venstre udtalt, at enhver, der har afsonet sin straf, ikke længere skal klandres for det. Det skriver blandt andet Politiken. Samtidig ser Inger Støjberg ud til at få succes med Danmarksdemokraterne, der ifølge de seneste meningsmålinger kan blive Danmarks tredjestørste parti med mere end 10 pct. af vælgernes opbakning. Således kan partiet komme til at spille en væsentlig rolle, når der skal dannes regering efter valget.

På venstrefløjen i politik har de politiske spilleregler ikke ændret sig væsentligt, i hvert fald ikke i forhold til nye partier. Der er dog i øjeblikket gnidninger mellem regeringspartiet Socialdemokratiet og Radikale Venstre, der, efter at regeringen modtog kritik fra Minkkommissionen, truer med at vælte regeringen, hvis ikke Mette Frederiksen (S) udskriver valg til efteråret. Desuden ser Alternativet ud til at måtte forlade Folketinget, hvis ikke vælgertilslutningen stiger inden valget.

Sverigedemokraterna inde i den borgerlige varme

Efter det seneste svenske valg gik der flere måneder, før en ny regering blev bakset på plads efter langvarige forhandlinger partierne imellem. Siden da er situationen spidset til, og partierne har på forhånd meddelt hvilken blok, de planlægger at støtte efter valget.

En divergens i forhold til valget i 2018 ligger i, at Sverigedemokraterna er blevet budt velkommen i den borgerlige blok, i hvert fald af det største parti på højrefløjen, Moderaterna, samt af Kristdemokraterna. Liberalerna  har længe haft en intern strid om, hvordan partiet skal forholde sig til Sverigedemokraterna og er i øjeblikket kommet frem til, at de kan acceptere et ikke-borgerligt samarbejde om regeringspolitikken med Sverigedemokraterna, men ikke, at partiet skal sidde i regeringen. På samme måde har Sverigedemokraterna været imod, at Liberalerna skal sidde i en ikke-borgerlig regering. Læs mere på Sveriges Radio.

Splittelse mellem S’s støttepartier

Efter det seneste valg valgte både Liberalerna og Centerpartiet at støtte en socialdemokratisk regering, for ikke at give Sverigedemokraterna indflydelse. Det samarbejde har Liberalerna altså forladt, men Centerpartiet forventer stadig at støtte en socialdemokratisk regering efter valget, og de vil også overveje at indgå i den, skriver Dagens Nyheter. Men et krav fra Centerpartiet er, at Vänsterpartiet ikke skal deltage i regeringen, og Centerpartiet har også hidtil nægtet at forhandle direkte med Vänsterpartiet, som har en helt anden økonomisk politik end Centerpartiet. Men nu kræver Vänsterpartiet – som ser ud til at få flere mandater edn Centerpartiet – at de skal indgå i regeringen efter valget, skriver TT. Det kan sætte statsminister Magdalena Andersson (S) i en vanskelig forhandlingssituation.

News Øresund – Anna Palmehag