Samfund
Tusindvis af tyskere flytter til Sverige – “Schwedenhaus” er nyt hashtag på sociale medier
“En ny bølge af unge tyskere flytter til Sverige – og for denne generation er det noget mere end røde hytter, der tiltrækker,” skriver Dagens Nyheter. De er tiltrukket af Sverige for livsstilen med et andet syn på børn og muligheden for at købe billige huse oppe nordpå. Ifølge Dagens Nyheter flyttede omkring 3.800 tyskere til Sverige sidste år.
Avisen har besøgt den tyske lærer og influencer Wiebke Jahn, der flyttede med sin familie fra Tyskland til et nyt liv i Burträsk i Västerbotten. Gennem sociale medier og podcasten “Hej Schweden” deler hun ud af sine oplevelser med at bo i nordlige Sverige. I interviewet fortæller hun om, hvordan folk i Tyskland i dag er bekymrede og stressede, når det kommer til politik og økonomi. “Man længes efter et enklere liv.”
“Schwedenhaus” er blevet et populært hashtag på sociale medier.
For tre år siden forlod Wiebke Jahn og hendes mand Tobias sammen med deres tre børn Rostock og købte et hus for 175.000 svenske kroner i landsbyen Rusksele i Västerbotten. De bor stadig i regionen, men nu i en anden by.
Björn Jacobsen, forsker ved Stralsund Universitet, har studeret tyskernes billede af Sverige og fortalt Dagens Nyheter, at billedet er idylliseret og romantisk, samt at det varierer mellem de forskellige generationer. Ældre tyskere forbinder Sverige med Olof Palme, neutralitet og engagement i internationale udviklingsspørgsmål. Yngre tyskere er mere fascineret af den svenske livsstil – mere afslappet og med en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv. (News Øresund)
-
Erhverv01. marts 2024
Dansk-Svensk Handelskammer stiftes for at bedre samarbejdet og integrationen af landenes erhvervsliv
-
Politik15. februar 2024
Den svenske Riksdag stemte for en lov, der tillader regeringen at indføre ID-kontrol
-
Infrastruktur15. februar 2024
Trafikverket foreslår ny svensk-dansk undersøgelse om yderligere en fast forbindelse over Øresund
-
Øresund21. februar 2024
Trafikrekord med 100.000 daglige passagerrejser med bil, tog og færge over Øresund i 2023 – trendbrud for togtrafikken
-
Samfund16. februar 2024
Akut mangel på pladser i Sveriges fængsler – fordobling af celler til varetægtsfængslede samt firedobling af almindelige fængselspladser er nødvendig inden 2033
-
Erhverv03. april 2024
Mobilbetaling mellem Danmark, Norge og Finland bliver muligt inden sommer
-
Interviews16. februar 2024
Sverige vil øge den nordiske integration – men der er behov for beredskab til ID-kontrol, siger Sveriges minister for nordisk samarbejde, Jessika Roswall (M)
-
Øresund16. februar 2024
Europa-Kommissionen: En del af den skattemæssige støtte til Øresundsbrons danske ejerselskab skal tilbagebetales til Danmark