Danmark
Uden indvandring eller en stigning i fødselstallet vil Danmarks befolkning falde kraftigt
Hvis de nuværende fertilitetsrater blandt danske kvinder forbliver på det nuværende niveau, vil Danmarks befolkning falde fra seks til to millioner i løbet af tre generationer, hvis man ikke tager højde for indvandring og øget levealder. Selvom forudsætningerne altså ikke er helt realistiske, har professor Rune Lindahl-Jacobsen med sine letforståelige beregninger ønsket at illustrere, at det danske samfund står over for en revolutionerende forandring med mindre børneflokke og en voksende gruppe af ældre. Han advarer om, at denne udvikling udgør et problem for samfundet og velfærdsmodellen i dag – men også for mindre liv og glæde i lokalsamfundene. På trods af teknologiske fremskridt, som i vid udstrækning kan erstatte flere typer job, bliver Danmarks mulighed for at finde udenlandsk arbejdskraft stadig mere begrænset, da fødselsraterne også falder i lavindkomstlande, siger han i et interview med Øresundsinstituttet til en kommende analyse: State of the Region.
I en artikel i Politiken tidligere på året fremhævede Rune Lindahl-Jacobsen, professor i epidemiologi og demografi ved Syddansk Universitet, hvad han ser som den største udfordring for Danmark: landets manglende evne til at reproducere sin egen befolkning.
– Jeg synes, det er bekymrende, at vi lever i et samfund, hvor antallet af børn er faldende, siger han i et interview med Øresundsinstituttet.
I løbet af det seneste årti er fertiliteten i Danmark faldet til det laveste niveau siden 1980’erne, og sidste år var den under 1,5 barn per kvinde. Hvis niveauerne ikke stiger i fremtiden eller endda fortsætter med at falde, vil det være svært at opretholde befolkningen på det nuværende niveau i Danmark – selv når man tager højde for nettoindvandring. Det skyldes, at fertilitetsraterne også falder i lavindkomstlande, siger Rune Lindahl-Jacobsen.
– Den indvandring, som vi i Danmark har været vant til, og det fødselsoverskud, som har eksisteret rundt omkring i verden, er nu begrænset. Det betyder, at det faldende fødselsoverskud på et tidspunkt vil gøre det mere og mere problematisk for os i Danmark, især i forhold til at få den arbejdskraft, vi har brug for, siger han.
Sveriges fertilitetsrate var lavere end Danmarks sidste år, men på kort sigt er Sveriges situation hjulpet af en historisk set højere indvandring, siger Rune Lindahl-Jacobsen.
I sin beregning for Politiken konkluderede Rune Lindahl-Jacobsen, at hvis fertiliteten blandt danske kvinder forbliver på 2023-niveauet, vil landets befolkning falde fra seks til to millioner i 2113 – forudsat at den forventede levealder ikke stiger, og at der ikke sker nogen indvandring.
– En af antagelserne i beregningen var, at vi stoppede mere at leve længere. Og det er jo ikke rigtigt, men det var mere for at gøre det simpelt og let at forstå, for ellers bliver det ret kompliceret, når man skal forklare den slags beregninger til journalister, forklarer han.
Da lave fertilitetsrater ikke tidligere har været et fokus i befolkningsspørgsmålet, fik artiklen i Politiken stor betydning for den politiske debat. Dels fordi det er så svært at forstå, og dels fordi der har været en vis berøringsangst over for emnet, vurderer Rune Lindahl-Jacobsen.
– Der har været meget fokus på, at vi fik flere og flere ældre. Og det har været en vigtig vælgergruppe for politikerne. Men der har ikke været meget fokus på, at vi har problemer med at reproducere os selv, siger han og fortsætter:
– For mens indvandring ‘har løst’ vores reproduktionsproblem, er indvandring også blevet gjort til noget, der betragtes som problematisk. Så jeg tror, det har været et område, hvor der har været en vis berøringsangst, siger han.
Forsørgerbyrden vil stige
Selv om der kan være nogle positive effekter af et faldende fødselstal, er Rune Lindahl-Jacobsens budskab klart: Lave fødselstal vil udgøre et problem i forhold til den nuværende samfundstilstand og velfærdsmodel – ikke mindst i forhold til, hvordan den større gruppe af ældre skal forsørges.
– Der er mange, der mener, at vi kan løse det med teknologiske innovationer. Men det bliver svært at opretholde den nuværende velfærdsmodel i Danmark, hvis forsørgerbyrden, det vil sige forholdet mellem andelen af indbyggere, der normalt ikke er i arbejdsstyrken (0-19 år og 65+ år, red.) og andelen af indbyggere i den arbejdsdygtige alder (20-64 år, red.), bliver for høj over tid.
Udviklingen kompliceres ikke kun af, at vi bliver ældre, men også af, at andelen af ældre i den samlede befolkning samtidig stiger, siger Rune Lindahl-Jacobsen.
“De samfund, vi får, vil være meget anderledes”
Ud over det faktum, at der allerede er områder med affolkning i Danmark, understreger Rune Lindahl-Jacobsen de bløde værdier, der risikerer at gå tabt, når fødselstallene falder.
– Jeg tror også, at det faktum, at der ikke er børn i ens nabolag, har stor betydning for, hvordan miljøet er, siger han og fortsætter:
– Vi ved, at i de byer, hvor der for eksempel er mange studerende, skabes der en masse liv og kultur og udvikling og så videre. Og hvis man pludselig mister det her unge liv, så tror jeg, at vi får mindre livskraftige samfund i Danmark i fremtiden.
Rune Lindahl-Jacobsen peger på Italien som det, han ser som et skrækeksempel på, hvad der kan ske i Danmark om 50 år. I øjeblikket rives huse ned i mange dele af landet, fordi der ikke længere er noget befolkningsunderlag, siger han.
I befolkningsdebatten er mindre pres på miljøet blevet fremhævet som en mulig positiv effekt af en faldende befolkning. Rune Lindahl-Jacobsen er dog pessimistisk med hensyn til denne effekt.
– Problemet er, at brugen af fossile brændstoffer er steget eksponentielt – og det gør den stadig. CO2-fodaftrykket kræver, at hver enkelt person forbruger det samme som i dag, ikke mere. Hvis forbruget falder, kan den reducerede befolkning være med til at løse en del af klimaudfordringen, siger han.
Men selv hvis det sker, skal behovet for arbejdskraft stadig dækkes – især inden for sundheds- og omsorgssektoren, understreger Lindahl-Jacobsen. Han mener dog, at meget af det kan erstattes af teknologi og kunstig intelligens. Han nævner radiologer, ergonomer og fysioterapeuter som eksempler på faggrupper, som han mener kan erstattes af robotter i fremtiden. På trods af en vis teknologisk optimisme advarer Jacobsen-Lindahl om et anderledes samfund med mindre glæde, hvis udviklingen ikke vender.
– Det samfund, vi får i fremtiden, vil være meget anderledes. Jeg tror også, at hvis glæden ved at få børn forsvinder, så gør det noget ved os som mennesker. Og det synes jeg er et problem.
Danmark får sværere ved at finde kompetencer i udlandet om 50 år
På trods af at tilstanden og den fremtidige udvikling i store træk beskrives som dyster af Rune Lindahl-Jacobsen, mener han, at vi flere steder i Europa vil se et øget fokus på dette område, som vil føre til handling.
– Mennesket er så vidunderligt konstrueret, at hvis der er et problem, prøver vi ofte at finde løsninger på det. Og hvis man kan tjene penge på det gennem en ny opfindelse, så gør vi gerne det. Så jeg tror, med mit positive syn på det, at vi nok skal løse det, siger Rune Lindahl-Jacobsen.
Bortset fra at man i Danmark vil begynde at se færre børn og færre børnehaver, færre uddannelsessteder, færre lærere og så videre, tror Jacobsen-Lindahl ikke, at de lavere fødselstal vil få nogen større konsekvenser for landet inden for de næste ti år. De store konsekvenser vil først vise sig om 50 år, primært i forhold til at finde den nødvendige arbejdskraft, forudser han.
– Hvis indvandrere pludselig bliver en ressource, kan jeg se et lille land som Danmark tabe den kamp, siger han og uddyber.
– Hvis for eksempel Italien indser, at deres sundhedssystem ikke fungerer ordentligt, og at der er mangel på læger og sygeplejersker. Så har de en økonomi, der er så stor, at de kan betale den dobbelte løn i forhold til, hvad man kan betale i Danmark. Så tror jeg, at en person fra Indien, som ønsker at arbejde et andet sted i verden, vil vælge Italien frem for Danmark.
Deling af videnskab mellem lande bliver vigtigere
Som forsker mener Rune Lindahl-Jacobsen, at der bør laves et ordentligt tværfagligt studie på området; et studie, der undersøger både sociokulturelle (adfærd) og biologiske (evnen til at få børn) faktorer. Og det er vigtigt, at undersøgelsen kan gennemføres andre steder rundt om i Europa, understreger han.
En af Jacobsen-Lindahls store bekymringer ved, at befolkningstilvæksten aftager, er, at den kollektive viden om verden også gradvist kan falde. Han understreger derfor vigtigheden af, at landene bliver bedre til at dele viden og forskning med hinanden.
– Det er meningen, at videnskaben skal vokse med tiden, og i den henseende kan jeg godt være nervøs. Hvis befolkningen falder, kan det tænkes, at den vidensbase, vi har, også bliver mindre, siger han og afslutter:
– Forskning og viden er vores måde at løse problemer som faldende fertilitetsrater, men ikke mindst hvordan den faldende arbejdsstyrke kan løses i fremtiden, for eksempel med teknologi eller lignende. Vi er nødt til i højere grad at dele viden for at det kan blive en realitet, siger han.
News Øresund – Finn Möller
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23