Sverige
Sverige diskuterer udflytning af statslige arbejdspladser


Parlamentariska Landsbygdskommittén mener at Sverige skal omlokalisere de statslige myndigheder fra storbyerne til andre dele for at kunne bidrage til vækst og udvikling i hele landet. Foto: News Øresund – Johan Wessman
Med Danmark som forbillede diskuteres en udflytning af statslige arbejdspladser fra Stockholm til resten af landet. En parlamentarisk komité, som skal foreslå en ny landdistriktspolitik præsenterede en delrapport i sidste uge med forslag om udflytning af myndigheder, mere digitalisering og flere muligheder for videregående uddannelse.
”Ifølge Parlamentariska Landsbygdskommittén er der grund til at Sverige vælger samme vej som man har gjort i Danmark. Vi mener at staten er nødt til at blive mere nærværende i hele landet og at staten som arbejdsgiver skal tage sit regionale ansvar” skriver komiteen i sin delrapport.
Komiteen mener derfor at Sverige skal omlokalisere de statslige myndigheder fra storbyerne til andre dele for at kunne bidrage til vækst og udvikling i hele landet, og opfordrer derfor regeringen til at snarest muligt tage initiativ til dette.
Ifølge en undersøgelse fra regeringens statskontor, som blev præsenteret samme dag, har 60 procent af de statslige myndigheder i Sverige har sit hovedkontor i Stockholms amt. Derefter er der flest i Västra Götaland og Skåne.
”Vi skal nu se på statskontorets analyse af hvordan myndigheder har ræsonneret ved beslutninger om lokal og regional lokalisering. Hvis der er mangler, vil regeringen gå videre med tiltag. Det er vigtigt, at vi finder en balance mellem nærvær i hele landet og effektivitet i vores myndigheder” siger civilminister Ardalan Shekarabi (S) i en pressemeddelelse.
Udover udflytning af statslige arbejdspladser, opfordrer komiteen blandt andet til at satse på udvikling af distanceuddannelser for at forbedre mulighederne for folk i landsbykommunerne at tage en videregående uddannelse samt at opgradere bredbåndsnettet i hele landet. (News Øresund)
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark08. november 2019
I 2020 afsluttes to kortlægninger til nye transportforbindelser over Øresund
-
Infrastruktur22. august 2019
Rejsende mangler et fælles søgesystem til rejser over Sundet