Politik
Ulf Kristersson (M) har fået til opgave at danne regering
Efter Andreas Norlén (M) blev valgt til Riksdagens nye talman, har han peget på partifællen Ulf Kristersson til at gå i dialog med de andre partier for at danne regering. Forudsætningerne er barske, siger han ifølge Dagens Nyheter.
Det største parti Socialdemokraterna nægter at støtte en allians-ledet regering. Det tredjestørste parti Sverigedemokraterna lægger kun stemmer på en regering, der giver dem indflydelse, men holdes fortsat ude fra forhandlingerne.
Det er de nuværende forudsætninger for Ulf Kristerssons regeringsdannelse, og han skal senest d. 16. oktober fremlægge sit forslag.
– Det rækker at følge debatten de seneste uger for at se, at der ikke findes nogen åbenlyst enkle løsninger på regeringsspørgsmålet. Jeg indser, at forudsætningerne for alle slags regeringsdannelser er vældigt barske, siger Ulf Kristersson til Dagens Nyheter.
Ønskescenariet for Ulf Kristersson ville være at danne en firepartisregering bestående af allianspartierne – Moderaterna, Liberalerna, Kristdemokraterna og Centerpartiet – men med den jævne fordeling af mandater mellem blokkene er det ikke muligt uden blokoverskridende støtte.
Med andre ord støtte fra enten Socialdemokraterna eller Sverigedemokraterna. Førstnævnte har dog afvist at støtte en allians-ledet regering, mens sidstnævnte ikke ser nogen ræson i at støtte en regering, der ikke tilbyder politisk indflydelse som gengældelse.
– Vi kommer til at trykke på den røde knap, siger Sverigedemokraternas partileder Jimmie Åkesson til Dagens Nyheter.
Efter en ny regering er indsat som følge af et regeringsskifte, har denne tre uger til at fremlægge et budgetforslag – dog senest 15. november. Budgetforslaget er lakmusprøven for Sveriges fremtidige regering, for hvis forslaget ikke kan mønstre flere stemmer end oppositionens budgetforslag, vil der opstå regeringskrise. Statsministeren kan i den sammenhæng udskrive nyvalg, hvilket sidst skete i 1958.
(News Øresund)
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23