Det tager fem minutter for 16-årige Sander Bøgvad Mikkelsen at cykle fra sit hjem på Vesterbro til Hovedbanen. Herfra tager han Øresundstoget til Triangeln i Malmø sammen med syv af sine bedste venner. Fra Triangeln skal de med bus 2 til Sevedsgården, og det sidste stykke går de til friskolen Bryggeriets gymnasium, hvor skater-linjen lokker flere danske elever til.

Fra dør til dør tager det under en time at komme fra Vesterbro til Bryggeriets gymnasium i Malmø. Rejsen er bare et plus, synes den 16-årige, pendlende gymnasieelev.

– Jeg elsker turen. Det er en skøn togtur, og det er et plus at kunne se vandet hver dag. Det er en sindssygt god start på dagen, siger Sander Bøgvad Mikkelsen, som går i 1.G.

Han følges med syv af sine bedste venner, og i løbet af sine første måneder som Øresundspendler har han ikke oplevet nogle større bagsider ved pendlingen.

At Sander Bøgvad Mikkelsen har valgt en skole på den anden side af Øresund er ikke, fordi han er specielt interesseret i Malmø eller Sverige, men Bryggeriets gymnasium har en skateboard-linje, som ikke findes i Danmark. Der går cirka 150 elever, og 23 af dem er danskere. Skolen tiltrækker også elever fra Norge og resten af Sverige.

Bryggeriets gymnasium i Malmø er velkendt i Københavns skatermiljø, fortæller Sander Bøgvad Mikkelsen, der går i 1.G på skolen og pendler fra Vesterbro hver dag. Foto: Thea Wiborg – News Øresund

Et frikvarter er netop slut, men der er stadig klynger af elever, som står og snakker rundt omkring. Sander Bøgvad Mikkelsen har kun gået på skolen i et par måneder, men stopper op og hilser på flere af de andre elever, mens han hjemmevant viser rundt på skolen. Der er mange billeder på væggene, fotos af tidligere elever, malerier og posters, som er lavet af eleverne selv, samt en del avisudklip om skatere. I korridorerne står der sofaer, og ind gennem en åben dør ses kunstelever, som er i gang med at lave gipsmasker. Døren til caféen er fuld af klistermærker, her dufter af kaffe, på væggen hænger farverige skateboards, og hele den ene side har vinduer ud til skaterhallen, hvor der i øjeblikket foregår en rensning af ramperne.

Det var ikke svært for Sander at vælge Bryggeriet som sit gymnasium, og han trives på den svenske skole. Han er imponeret over at få serveret varm, gratis vegetarisk kantinemad hver dag, og at der udleveres Mac-computere til eleverne, men frem for alt synes han, at der er en god stemning på skolen, fordi alle elever har noget til fælles i forhold til skolens fire linjer: skateboard, tegneserie, film og foto samt fri kunst.

– For mig var det vigtigt, at skolen ikke er en helt almindelig gymnasieskole. Først og fremmest valgte jeg den for, at der er en skater-linje, men også fordi det er en meget kreativ skole. Den minder lidt om det, jeg er kommet fra. Jeg har gået på små skoler, hvor der er fokus på det kreative.

Det svenske sprog har ikke været noget problem for ham.

– Jeg er faktisk overrasket over sproget. Jeg havde regnet med, at det ville være sværere at forstå.

I det hele taget er han mest positivt overrasket over skolen og hele tilværelsen med at pendle. Han har flere venner fra København, som også har valgt Bryggeriets gymnasium, og han fortæller, at skolen er velkendt i Københavns skatermiljø. Alligevel kan der godt være nogle, der bliver lidt forbavsede, når han fortæller, at han går i skole i Malmø.

– Folk synes, det er fedt, men også lidt vildt, at jeg går i skole i et andet land.

Men i fritiden er han mest i København.

– Området omkring skolen er ikke så hyggeligt. Det er sådan lidt ghetto-agtigt. Man får ikke rigtig lyst til at hænge ud her, siger han og fortæller, at han dog har været lidt rundt i Malmø, blandt andet inde i centrum og på Stapelbädden i Västra Hamnen, hvor der er en udendørs skaterpark.

Foto: News Øresund – Thea Wiborg

Havde skolen været placeret inde i Malmø, havde han måske brugt byen lidt mere, tror han. Men han kunne i hvert fald ikke tænke sig at bo i Malmø, for København er på mange måder mere attraktiv.

– Nogle gange bliver vi og skater i skaterparken på skolen. Men det er federe i København. Der er også flere fester. Det er en større by, og der er meget smukkere, synes jeg. Der er en flot arkitektur.

Det danske mediebillede af Sverige er ikke noget, han følger med i, han funderer ikke så meget over politik, og han synes ikke at opleve nogle større forskelle på danskere og svenskere. Men på skolen er det mest danskere og nordmænd, som hænger ud sammen.

– Svenskerne holder sig lidt for sig selv. De har måske lidt sværere ved at snakke med nye mennesker. Danskerne og nordmændene er rigtig gode venner. Vi kommer udefra, så det kan være derfor, vi har mere til fælles, siger Sander Bøgvad Mikkelsen og retter på den lillamønstrede hue, så den næsten havner helt nede i øjnene.

Det leder samtalen ind på, hvordan han tror, Øresundsregionen vil se ud i fremtiden. Det er ikke noget, han går og tænker så meget over, men han tror, at der vil komme hurtigere og billigere togforbindelser, og at flere dermed vil tage over Øresund i fremtiden. Det er for dyrt i dag, mener han.

– Jeg tror, at togene bliver lavet helt om, at det kommer til at gå hurtigere, og at toget kommer til at stoppe flere steder.

– Hvis de vokser op med hinanden fra barnsben, så bliver danskere og svenskere nok også mere vant til hinanden, siger Sander Bøgvad Mikkelsen.

News Øresund – Thea Wiborg

Interviewserie i News Øresund – Øresundsbroen 20 år

I år fylder Øresundsbroen 20 år. News Øresund sætter fokus på dette jubilæum, med en serie interviews med personer som lever og er aktive i regionen, eller som har spillet en vigtig rolle i dens udvikling.

De fleste af interviewsne indgår også i bogen ”Checkpoint 2020 – mennesker, grænser og visioner i Øresundsbrons tid” (Makadam förlag), der udgives af Øresundsinstituttet og Centrum för Öresundsstudier ved Lunds universitet i foråret 2020.

Læs flere interviews i serien:
Svensk, dansk eller ”skandigrød”
Paskontrollant er et varmere job, end hun troede
Fra bromodstander til Øresundsentusiast
Togkontrolløren som er blevet Øresundspendlernes favorit