Følg os på

Infrastruktur

Ungdomscyklister blev de første til at tage Cykelfærgen over Øresund

Publiseret

 

Torsdag var der premieretur for cykelfærgen mellem Dragør og Limhamn, og ungdomsafdelingen fra Dansk Cykel Union var blandt passagerne. Foto: News Øresund – Sofie Paisley

Ungdomsafdelingen fra Dansk Cykel Union blev torsdag morgen de første passagerer til at stige ombord på Cykelfærgens fartøj M/S Elephanten. Klokken 9 var det tid til at kaste lods fra kajen i Dragør for premiereturen mod Limhamn.

Cykelfærgens ejer Rikke V. Stoltz bød ungdomsafdelingen fra Dansk Cykel Union og de øvrige passagerer velkomne på premiereturen over Sundet og ikke mindst under Øresundsbron i solskindet.

Den nye rute er muliggjort i et samarbejde mellem Dragør, Limhamn og ikke mindst ejeren af Cykelfærgen.com, Rikke V. Stoltz, der med bolig i Dragør og en bagrund fra shippingbranchen så ruten som en satsning men også en udfordring, hun ikke kunne sige nej til. For Dragør Kommune er det heller ikke uden betydning at der nu er skibsforbindelse over Sundet igen.

Dragør og Limhamn har en lang fælles historie og et nært samarbejde, og skibene mellem byerne har jo tidligere spillet en stor rolle på begge sider, fortæller Claus Rex, Erhvervs-og turismechef i Dragør Kommune.

– Det er derfor også som at vores navlestreng mellem byerne nu igen er tilbage, hvilket vi er meget glade for, siger han til News Øresund på premiereturen.

Skibet kommer til at sejle mellem de to byer tre gange hver dag, til og med august, og det er første gang det er muligt at hoppe på en båd mellem Dragør og Limhamn, efter at Flyvebådene blev nedlagt i 1999. (News Øresund – Sofie Paisley)

Claus Rex og Rikke V. Stoltz stævner ind i Limhamn havn. Den officielle åbning på ruten finder sted på lørdag i Dragør havn. Foto: News Øresund – Sofie Paisley

Cykelfærgen har plads til 36 passagerer og lige så mange cykler. Foto: News Øresund – Sofie Paisley

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Okategoriserade09. december 2024

EU-fond støtter byggeriet af 5G-jernbaneinfrastruktur i Skandinavien. Øresundsbro Konsortiet deltager i projektet.

Telekommunikationen på jernbaneinfrastruktur i Skandinavien skal forbedres med et nyt 5G-system, som skal lette forbindelsen mellem chauffører, vejledere og trafikledere....

Øresund06. december 2024

Københavns Lufthavne vokser hurtigere og har nu 31 pct. flere passagerer end Stockholm-Arlanda Airport

En høj vækst i antallet af passagerer gør Københavns Lufthavns rolle som skandinavisk knudepunkt stadig tydeligere. Den danske lufthavn er...

Arbejdsmarked05. december 2024

Bekymring for unge grænsependlere og fokus på digitale hindringer på Greater Copenhagen Task Force-møde

Flere medlemmer af Greater Copenhagen Task Force var enige om at mandagens møde på den svenske ambassade i København havde...

Interviews05. december 2024

Jessica Rosencrantz: Jeg tager min opvækst i Øresund med mig i arbejdet som minister

Det var en begejstret svensk EU- og Nordenminister, News Øresund mødte på Sveriges Ambassade i København mandag, 2. december. Her...

Politik06. december 2024

Greater Copenhagen inviterede beslutningstagere i Stockholm til smørrebrødsminglen

Efter mandag at have samlet beslutningstagere på regionalt og nationalt niveau i København til et møde med Greater Copenhagen Task...

Samfund06. december 2024

Øresundsdebatten uge 49: Danmarks investering i SAS og Kastrup styrker Øresundsregionen og udfordrer Arlanda – Northvolts krise er Europas krise

Danmark var det eneste land, der fortsatte som aktionær efter rekonstruktionen af flyselskabet SAS. Den danske stat øger nu ejerskabet...

Øresund06. december 2024

Bloxhub i København udvider samarbejdet på tværs af Øresund – indgår partnerskab med Media Evolution i Malmø

De mødtes første gang, da Øresundsinstituttet i januar 2020 arrangerede en tur for danske Bloxhub og Erhvervsministeriet til Malmøs og...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.