Usikkerhed den største udfordring for skånske virksomheder under coronakrisen

De skånske virksomheder har overordnet set klaret sig ganske fint under coronapandemien, men der er store forskelle mellem og inden for forskellige brancher. Den største udfordring har været usikkerheden. Det mener Sydsvenska Industri- och Handelskammarens cheføkonom Sara Åhlén Björk. Når hun summerer pandemiåret, fremhæver hun, at krisen har påvirket udviklingen mod et todelt samfund, at der er brug for mere kriseplanlægning og at en genstart kan gå hurtigt, men skal planlægges. De største udfordringer for erhvervslivet, ud over usikkerheden om vaccineringen, anser hun er digitalisering og udbygning af 5G-nettet, elforsyning samt at få flere infrastruktursatsninger til det sydlige Sverige.  

For erhvervslivet har pandemien medført en stor usikkerhed. Til at starte med handlede det om hvilke forretningsmæssige konsekvenser krisen ville få.
– I starten var man usikker på, hvordan det ville påvirke forbruget og den internationale handel, siger Sara Åhlén Björk, cheføkonom hos Sydsvenska Handelskammaren.

Derefter kom usikkerheden om hvilken støtte virksomheder ville få i form af hjælpepakker fra staten. Da det stod klart, har der været en del usikkerhed om hvornår og hvor længe udbetalingerne ville vare. En undersøgelse som Sydvenska Handelskammaren lavede hos sine medlemmer i september sidste år, viste at mere end halvdelen har fået coronarelateret støtte eksempelvis lønkompensation og omstillingsstøtte.

Danmarks agerende under coronakrisen påvirker også sydsvenske virksomheder og deres ansatte, anser Sara Åhlén Björk. Foto: News Øresund

For det sydlige Sverige har der også været en usikkerhed om hvordan Danmark skulle agere.
– Det påvirker ikke kun virksomhederne, men også medarbejderne, som arbejder for virksomhederne. Skal de nu betale skat i to lande, kommer man overhovedet til arbejdet med grænsekontrol og rejserestriktioner, forklarer Sara Åhlén Björk.

Undersøgelsen som Sydsvenska Handelskammaren lavede blandt sine medlemmer, viste at 60 procent af virksomhederne havde en lavere omsætning i perioden marts til august 2020 sammenlignet med samme periode sidste år, mens 16 procent af virksomhederne havde en øget omsætning, 23 procent oplevede ingen forandring og få virksomheder så risiko for at gå konkurs. Sydsvenska Handelskammaren har ikke fulgt op med en ny undersøgelse, men generelt er billedet at virksomhederne har klaret sig fint, når hele 2020 skal summeres.
– Nu oplever vi at de fleste virksomheder har en positiv fremtidstro. Ordrebøgerne ser gode ud og det forventes at forbrugslysten kommer tilbage så snart restriktionerne bliver fjernet.

Samtidig er der nu usikkerhed omkring vaccineringen, hvilket gør det svært at beregne og prognosticere virksomhedens udvikling.
– Mange virksomheder, som vi har talt med siger, at de regner med at være tilbage i et normalleje i slutningen af 2021, men hvis ikke vaccineringen går som planlagt, vil det først blive i 2022.

Et endnu mere todelt samfund under coronakrisen

På trods af at Sydvenska Handelskammaren ser, at erhvervslivet generelt ikke er blevet ramt så hårdt som man forventede i starten, så ser Sara Åhlén Björk andre urovækkende tendenser.
– Hvis jeg skal sammenfatte de overordnede observationer om 2020, så er det først og fremmest at vi ser et todelt samfund. Vi ser det i erhvervslivet, på arbejdsmarkedet og globalt mellem landene.

I erhvervslivet har coronakrisen ramt visse brancher hårdere end andre, men samtidig anser Sara Åhlén Björk, at der ikke er en tydelig trend i forhold til hvilke, det går godt for og hvilke det går dårligt for. Der findes eksempelvis hotelvirksomheder og restauranter, som takket være at svenskerne har holdt ferie hjemme, har klaret sig fint under krisen, fremhæver hun.

– To virksomheder som producerer samme vare eller sælger samme service, kan have en helt forskellig udvikling.

Også på arbejdsmarkedet ses en todeling.
– Der er en gruppe, som stadig har sit job, har fået skattelettelser og desuden måske sparet i aktier og bor i en ejerlejlighed eller villa. For dem går det meget godt også under krisen. Mens mange som havde midlertidige og enkle job i eksempelvis servicebranchen er blevet ramt af arbejdsløshed.

I et større geografisk perspektiv har coronakrisen også resulteret i en stærkere todeling.
– Der er lande som har haft mulighed for at tage et større digitalt skridt under krisen, og som bliver bedre tilpasset til fremtiden, og så er der lande, som slet ikke kan følge med i den udvikling, påpeger Sara Åhlén Björk.

Hvordan vil vanerne med distancearbejde påvirke fremtidens kontor og arbejdsplads. Sara Åhlén Björk hører fra flere virksomheder, at de gerne ser en kombination af hjemmearbejde og kontorplads. Foto: News Øresund

Fremtidens kontor og arbejdsmarked mere digital

Under coronakrisen har mange virksomheder stillet om til mere hjemmearbejde og digitale møder. Nu diskuteres det hvordan det vil påvirke fremtidens kontor og arbejdsplads.
– Flere virksomheder er positive til en kombination af hjemmearbejde og kontorplads. Det er en interesse for at udforske hvordan fremtidens arbejdsplads skal se ud. Vil det være nødvendigt med store kontorlokaler? Eller skal man måske bare have fællesarealer til møder og så arbejde hjemme? Alle vi har talt med er positive til en kombination, Sara Åhlén Björk.

Der ligger dog en udfordring i det digitale lederskab om, hvordan man kan sikre, at medarbejderne føler en samhørighed og arbejder mod et fælles mål, tillægger hun. Ligeledes anser mange virksomheder, at der er behov for fysiske møder for at etablere nye kontakter og relationer.

En positiv effekt som distancearbejdet kan medføre, er, at det kan blive lettere for virksomhederne uden for storbyerne at tiltrække medarbejdere.
– Man siger at 45 minutter til en time er den maksimale pendlingsafstand, men kan det ændres, hvis man kun skal til arbejdet to dage om ugen? Hvis det kan flytte grænsen for, hvor man kan tænke sig at arbejde, så vil virksomhederne i eksempelvis Småland også have større muligheder for at tiltrække kompetent personale, siger hun.

Restaurangbranchen er hårdt ramt af coronakrisens restriktioner, men Sara Åhlén Björk tror på en hurtig genstart når restriktionerne bliver fjernet. Foto: News Øresund

Hurtig genstart kan ventes i Skåne

Ifølge Sara Åhlén Björk arbejder næsten 40 procent af skåningerne i de brancher, som er hårdest ramt af coronakrisen: hotel- og restaurantbranchen, detailhandlen, forretningsservice og transportbranchen.
– Det er de brancher, som er blevet hårdest ramt af corona, men det er også brancher som let kan genskabes. Opstartsomkostningerne er lave. Og de her brancher har historisk set bidraget til skånsk økonomisk vækst. Dermed forventer vi også, at væksten kan komme hurtigt tilbage, når samfundet åbner op igen og restriktionerne bliver fjernet.

Derfor tror Sara Åhlén Björk på en hurtig genstart i Skåne, hvis vaccineringen går godt. Hun anser dog samtidig, at der ikke er gjort nok for at forberede genstarten.
– Alle er enige om, at vi har brug for at forberede os for en genstart. Men bliver nødt til at komme i gang med konkrete tiltag. Man taler om det, men vi ser ikke nok handling.

Hun ser først og fremmest den voksende statsgæld som en udfordring for genstarten.
– Der bliver talt for lidt om hvordan den offentlige sektor tænker om det. En gæld skal på et eller andet tidspunkt betales tilbage, og det kan sandsynligvis omfatte hårde prioriteringer. Der skal være transparens omkring, hvad det vil indebære med en stor statsgæld.

Fremtidssikring og kriseberedskab på tapetet

Ingen var forberedt på, at der ville komme en pandemi, da covid-19 begyndte at sprede sig i Sverige. I mange år har Sverige ikke haft behov for et krisefokus, anser Sara Åhlén Björk.
– Der vil komme et andet fokus på kriser fremover. Tidligere har det handlet om korte midlertidige problemer, så som hvad der sker, hvis det brænder eller hvis personalet ikke kan komme ind i bygningen. Ingen havde tænkt på hvad der skulle ske, hvis der kom en pandemi, siger hun.

At krisebevidstheden ikke har været så tilstedeværende, indebærer også at hele samfundet har arbejdet for meget i siloer og har haft svært ved at samarbejde, da der kom en så omfattende krise. Det har også medført at Stockholm ikke har forstået hvordan grænseregionerne bliver ramt på en helt anden måde, mener Sara Åhlén Björk.

På spørgsmålet om øvrige udfordringer for fremtiden, fremhæver Sara Åhlén Björk digitalisering og basisinfrastruktur. Hun anser, at Sverige ligger efter i forhold til 5G og at der er brug for en hurtigere omstilling, hvis virksomhederne skal kunne udvikle sig med hjælp af smart teknologi.
– Teknikken er der, mange virksomheder vil og kan bruge den, men politikken følger ikke med. I et internationalt perspektiv er vi gået fra at være bedst i klassen i 4G til at være blandt de sidste med 5G. Der er brug for en meget hurtigere omstilling, hvis virksomhederne skal kunne tage næste skridt angående smart teknologi, siger Sara Åhlén Björk og fremhæver, at der også er brug for en bedre elforsyning med egen produktion i det sydlige Sverige.

– Det er svært at lave en prognose for hvordan elforbruget vil se ud i fremtiden. Men sandsynligvis går udviklingen ikke langs med en lige linje. Det bliver jo oftest ikke sådan, men mere som en ketchupeffekt, hvor alt kommer på en gang.

Også mere infrastruktur i form af veje og jernbaner er nødvendigt, anser Sydsvenska Handelskammaren, som har lavet en kortlægning af statens infrastrukturinvesteringer, der viser, at der er blevet satset færre penge i Skåne end i Gøteborg og Stockholm.
– Der er også behov for at zoome ud og indse at vi snart har mulighed for at blive en del af Danmark og det nordlige Tyskland, når Femern Bælt-forbindelsen bliver bygget. Vi skal sørge for, at hovedkontor og lagerlokaler bliver placeret her. For afstanden mindsker dramatisk og så spiller det ikke så stor rolle om lokaliseringen bliver uden for Hambrug eller uden for Landskrona. Så vi skal tænke mere over hvordan vi skaber attraktionskraft. Og blive enige om det på tværs af Øresund, siger Sara Åhlén Björk.

(News Øresund – Thea Wiborg)