Sveriges statsminister, Stefan Löfven (S), sakker bagud i meningsmålingerne op til Riksdagsvalget i efteråret. Samtidig har modstanderen Ulf Kristersson (M) overhalet statsministeren, og er nu den mest troværdige partiformand ifølge målingerne. Foto: News Øresund

Med kun få måneder tilbage inden det svenske Riksdagsvalg løber af stablen 9. september, er den siddende statsminister, Stefan Löfven (S), kommet bagud i DN/Ipsos målinger. Tilliden til ministeren er faldet fra 40 procent i januar til 34 procent i juni. Han bliver samtidig overhalet af den borgerlige modkandidat Ulf Kristersson (M), som nu har 35 procent af respondenternes tillid.

Op til det svenske Riksdagsvalg 2014, lige inden Stefan Löfven indtog statsministertaburetten, var tilliden til ham høj: 46 procent svarede, at de enten havde ’meget stor’ eller ’stor’ tillid til ham.

I dag har piben fået en anden lyd. Efter fire år som regeringsleder er tilliden til statsministeren dalet fra 46 procent til 34 procent, viser DN/Ipsos meningsmålinger. Han er dermed ikke længere den mest tillidsvækkende partiformand – det er derimod Ulf Kristersson fra Moderaterna, der har overtaget den førsteplads.

Ulf Kristersson har nemlig vækket tillid i 35 procent af respondenterne, hvilket er det samme niveau som i januar. Den stærke opbakning hænger særligt sammen med, at han udviser de rette karaktertræk for en statsministerkandidat, mener Jenny Madestam, statskender og medarbejder hos nyhedsmediet Expressen.

– Han matcher det, vælgerne vil have hos en statsministerkandidat: En person som er kyndig, fornuftig og ræsonnerende, siger hun til Dagens Nyheter.

Omvendt hænger tilbagegangen hos Stefan Löfven sammen med Socialdemokraternas måde at navigere i flygtningedebatten, mener Jenny Madestam. Hun nævner, at regeringen først kom med et forslag om bedre vilkår for uledsagede flygtningebørn, for derefter at komme med et nyt forslag om at stramme flygtningepolitikken.

Socialdemokraterne har dermed ikke udvist principfasthed, hvilket skaber en stadigt faldende tiltro til partiet og partiformanden. Modsat har partiformænd som den højrenationalistiske og indvandrekritiske Jimmie Åkesson (SD) fra Sverigedemokraterna stået fast på sine budskaber om blandt andet strammere udlændingepolitik, hvilket har styrket tilliden til ham, vurderer Jenny Madestam.

– Jimmie Åkesson har ikke pendlet fra den ene idé til den anden uden at holde fast i sit budskab, som desuden ligger højst på dagsordenen. Retorikken hænger sammen, og det skaber et autentisk politisk lederskab. Også selvom man ikke deler hans meninger, tror man på, hvad han siger.

Annie Lööf (C) fra Centerpartiet er også en politiker, som har stået fast på sine budskaber – om end budskaberne har været stik modsat Jimmie Åkessons. Hun har nemlig holdt fast på en åben og lempelig udlændingepolitik, og støttede desuden regerings forslag om uledsagede flygtningebørn som det eneste borgerlige koalitionsparti (Alliansen).

Og den principfasthed har scoret hende en tillidsprocent på 34, hvilket er det samme som statsministeren. At man så kan påstå, at statsministeren er i modvind, når han stadig har en tillidsprocent svarende til en Annie Lööfs, skyldes, at siddende statsministre traditionelt scorer relativt højt på troværdighedsbarometeret.

De helt store tabere i meningsmålingerne er dog regeringspartiet Miljøpartiet. De to partiformænd i Miljøpartiet, Gustav Fridolin og Isabella Lövin, er hver især de mindst troværdige partiformænd at vælge imellem.

Op til valget i 2014 var Fridolin ellers den tredje mest troværdige partiformand – nu er han den anden mindst troværdige med en tillidsprocent på 15, mens Isabella Lövin har en på 11, som altså gør hende til den mindst troværdige på listen.

Den barske udvikling i Miljøpartiets opbakning hænger hovedsagligt sammen med, at de som regeringsparti har stemt forslag igennem, som ikke hænger sammen med partiets egen politik – for eksempel stramningen af udlændingepolitikken. Og det gør dem utroværdige, mener Jenny Madestam.

(News Øresund)