Følg os på

Turisme/kultur

Vinder i bare tæer

Publiseret

 

Emmelie de Forrest scen

Foto: News Øresund – Malin Palm

For et år siden vandt det danske bidrag ”Only Teardrops” ved Melodi Grand Prix i Malmö. Nu kredser Emmelie de Forests liv igen omkring dette store event. Øresund Magazine har truffet den dansk-svenske sanger, som hentede verdens største musikkonkurrence til København.

Hun har aldrig syntes om at synge i højhælede sko. Allerhelst vil hun sparke skoene af og synge barfodet. Så føler hun sig jordnær og afslappet.

Emmelie de Forest har fire muskuløse dansere og to baggrundssangere med sig på scenen. Selv er hun klædt i en brun kjole og bærer store smykker. Sangen hedder ”Rainmaker” og er den officielle temasang for årets Melodi Grand Prix i København.

”Jeg er inspireret af naturfolk og native americans. Min sang handler om et folk i et udtørret land, som råber på regnmanden. Men teksten kan fortolkes på flere måder. Den kan også handle om at bede om hjælp udefra og om at gå sammen og hjælpe hinanden, siger hun bagefter.

 

Emmelie de Forest har trukket sig tilbage til et upersonligt rum bag ved scenen. Imellem papirerne på bordet står en sammensunket pandekagetærte. Det er hendes 21-års fødselsdag, men i stedet for at feste med vennerne er hun i Sverige for at synge i en mellemakt på den svenske Melodifestivalen, hvor finalisten til årets Melodi Grand Prix skal findes.

”Jeg er netop kommet hjem fra Kina, så jeg er ret træt. Jeg tror ikke vi fejrer i aften, men de har købt svenske kanelboller til mig, og dem elsker jeg”, siger hun.

Næsten et år er gået siden bidraget ”Only Teardrops” sejrede i Eurovision Song Contest i Malmö. Nu forbereder den danske hovedstad sig til arrangementet, som hvert år samler tusindvis af kunstnere, journalister og fans fra hele Europa.

I takt med at finalen nærmer sig, øger opmærksomheden omkring sidste års vinder også.

”Det har været non-stop siden december, ja faktisk siden jeg vandt. Jeg har kun haft en uges ferie siden det hele startede. Men tempoet i efteråret var lidt mere normalt”, siger Emmelie de Forest.

Hun forsøger at sammenfatte et turbulent år. Siden sejren i Malmö har hun været på turné, indspillet en CD og arbejdet i studiet med kendte producenter. Næsten intet er som før.

”Jeg har rejst verden rundt og optrådt på TV og givet interviews. Noget som tidligere ville have fået mig til at ryste af nervøsitet er nu næsten rutine. Jeg har nu knapt tid til at træffe andre end min kæreste og den nærmeste familie. Jeg bor nu i en kuffert, siger hun,

 

Emmelie de Forest voksede op i Mariager. Hendes mor er dansk, men hun tilbragte også en hel del tid på faderens gård uden for Stockholm.

”Min far var svensk og havde 75 slædehunde hjemme. Det var sådan mine forældre traf hinanden. Min mor kom til Sverige for at træffe den bedste opdrætter af rasen Sibirian husky, og min far var helt enkelt super god til slædehunde. De fandt hinanden i kærligheden til hundene og til kunsten”, fortæller Emmelie de Forrest.

Forældrene drev et galleri sammen, men forholdet blev flosset i kanterne, og Emmelie de Forests mor vendte tilbage til Danmark for at føde datteren. Seperationen afskar dog ikke Emmelie de Forest og hendes bror fra at have et tæt forhold til faderen og de svenske halvsøskende.

”Jeg var i Sverige i weekends og i ferierne, og så fejrede vi alle fødselsdage og højtider sammen. De to lande ligger så tæt på hinanden, men en del syntes nok, at det var ret mærkeligt at jeg havde en dansk mor og en svensk far. En overgang følte jeg også, at det var lidt anderledes, men så gav jeg helt slip på sådanne tanker. I stedet var jeg glad for at have to lande og to sprog.

I dag føler Emmelie de Forest sig dansk i Danmark, men når hun besøger Stockholm føler hun sig svensk. Opvæksten med to sprog gør også, at sprog falder hende let.

”Jeg læser og forstår svensk, men desværre er jeg lidt doven med det talte sprog. Jeg burde øve mig noget mere, men mine søskende kan godt lide at jeg snakker dansk. Samtidigt er svensk et utroligt smukt sprog at synge på. Det minder mig om fransk med de rullende r’er.

Emmelie de Forrest

Foto: News Øresund – Malin Palm

Musikken har været den røde tråd i Emmelie de Forests liv. Da hun var tre år gammel fortalte hun sin mor, at hun ville være sanger. I skoletiden sang hun i kirke- og gospelkor og drømte om en karriere som operasanger.

”Da jeg var 14 begyndte jeg at satse seriøst på musikken. Jeg gik ikke til fester som de andre i weekenderne, men rejste i stedet rundt og spillede på kroer og til minifestivaler. Min mor var chauffør og ordnede det praktiske. På den måde havde jeg en ganske anderledes ungdomstid. Med hjælp af et stipendium tog hun til København for at studere sangteknik. Der havde hun arbejde i en bagerbutik, mens hun funderede over hvordan hun skulle komme videre med musikken.

”Jeg blev spurgt om jeg ville være med i TV-programmet X-Faktor, men takkede nej, da der er så meget fokus på dommerne. I stedet spurgte jeg, hvad jeg skulle gøre for at komme med i Melodi Grand Prix.

Samtalen førte Emmelie de Forest til en manager som matchede hende med sangen ”Only Teardrops”. En dag fik hun et samtale fra Danmarks Radio.

”Jeg stod i bageriet og husker at jeg var ved at tabe alle kagerne. Denne besked kom til at ændre mit liv.”

En måned senere havde hun vundet den nationale finale, og hendes sang var Danmarks officielle bidrag. Efter TV-udsendelsen ringede bageren og spurgte om hun kom på arbejde dagen efter.

”Det kan jeg ikke”, sagde jeg. ”Jeg har netop vundet Melodi Grand Prix”!

 

Da den store dag oprandt, sad moderen og broderen blandt publikum på Malmö Arena. Bag scenen havde Emmelie de Forest og hendes musikere skreget ud deres kampråb.

”Vi var ret overtroiske, så vi gik igennem en masse ritualer. Til slut sad jeg på scenegulvet og tog et dybt åndedrag. Så tænkte jeg: Nu kører vi. Der er bare 200 millioner der ser på os.

Kort efter kunne de nervøse kunstnere følge hvordan stemmerne blev ringet ind fra alle de europæiske hovedstæder. Danmark klatrede længere og længere op på resultatlisten, og den danske delegation begyndte at tro på, at de havde sejret. Emmelie de Forest kunne ikke fokusere.

”Jeg opfattede det ikke før det var ovre. Jeg forstod at jeg havde vundet, da den lille sommerfugl blev til et dansk flag.

På TV kan man se, hvordan Emmelie de Forest og hendes team går mod scenen, mens Emmelie ivrigt taster på telefonen. Men hvad skrev hun egentligt?

”Det er ret pinligt, men jeg var faktisk helt panikslagen. Jeg troede, at de ville give mig en mikrofon på scenen og bede mig om at sige noget, så jeg sms’ede nogle venner og bad om hjælp til hvad jeg skulle sige.”

 

Når Emmelie de Forest nu, næsten et år senere, igen synger ”Only Teardrops” er hun blevet lidt ældre og lidt mere sikker.

”Jeg har udviklet mig meget det seneste års tid, både musikalsk og rent stilmæssigt. Mange tror måske, at det er mit pladeselskab som har forsøgt at forme mig, men sådan er det ikke. Der vil altid være folk, som vil styre en i forskellige retninger, men jeg er blevet meget bedre til at sige fra. Jeg bestemmer selv, hvilken retning jeg vil gå.”

Et skridt videre i denne udvikling har været at blive af med det pigede look fra Melodi Grand Prix. Et andet er at begynde skrive sange og sætte sit eget præg på musikken. Emmelie de Forest kategoriserer selv sine nye sange som pop med indflydelse fra folke- og verdensmusik.

”Jeg føler at jeg er gået tilbage til mit udgangspunkt, som egentligt var folkemusik. Når jeg turnerer med mit band er musikken inspireret af Mumford & Sons.”

 

Alligevel handler det meste stadigvæk om Melodi Grand Prix. Dette forår har hun bl.a. været i Schweiz og på Malta for at synge ved de nationale udtagelser, og der er forberedelser i gang forud for finalen i København, når alle kunstnerne sammen skal fremgøre sangen ”Rainmaker”.

Emmelie de Forest har mærket at interessen for konkurrencen har strakt sig et godt stykke uden for Europas grænser. I Kina er konkurrencen blevet vist for første gang, og nu spilles ”Only Teardrops” på deres pendant til MTV. Da hun besøgte landet, fik hun megen opmærksomhed.

”De er fascinerede af den vestlige verden og af Skandinavien i særlig grad. Jeg tror at de finder vores mode, udseende og musik meget tiltalende. Jeg skal tilbage igen til sommer og synge ved et arrangement.

Forest omgiver sig med mennesker, som hun har tillid til og som hun søger sig til, når hun er stresset. En vigtig person i hendes liv er kæresten Jakob Schack Glæsner som fulgte med til Kina. De har skrevet sangen ”Rainmaker” sammen og arbejder nu med materiale til Emmelie de Forests næste album.

”Jakob og jeg har begge været i Sverige og Los Angeles for at skrive sange. Nu har vi tilstrækkeligt med materiale til CD’en, men jeg fortsætter alligevel med at skrive, da man aldrig ved, om man finder noget bedre.

 

At blive stjerne fra den ene dag til den anden er ikke nogen garanti for en fremtidig karriere. Det seneste år har Emmelie de Forrest ikke kun oplevet fremgang. Hun har også måttet indstille en turné i Danmark og Tyskland på grund af vigende billetsalg.

Når opmærksomheden omkring hendes Melodi Grand Prix-sejr har lagt sig, håber Emmelie de Forest at der stadig vil være interesse for hendes musik, da hun ikke kan forestille sig at lave andet end at synge.

”Jovist vil man gerne have tid til at trække vejret ind i mellem, men egentlig håber jeg jo, at det hele fortsætter. Jeg har store drømme og vil gå videre. Når jeg ikke kan synge, bliver jeg deprimeret. Livet skal være mere end bare at gå på arbejde eller i skolen. Med musikken får tilværelsen en mening.

(News Øresund/Øresund Magazine – Emilia Søelund)

 

FAKTA/Emmelie de Forest

Ålder: 21

Familie: Mor, bror, svenske halvsøskende, nevøer og niecer. Faderen, Ingvar de Forest, afgik ved døden i 2010.

Opvokset: I Mariager og på Adelsö uden for Stockholm.

Baggrund: Har turnerat sidan hun var 14 år, bl.a. med den skotske musikant Fraser Neill.

Aktuel:  Sidste år vandt hendes bidrag ”Only Teardrops” ved Melodi Grand Prix finalen i Malmö. Til maj afholdes konkurrencen i København og her fremfører Emmelie de Forest årets temasang ”Rainmaker” som hun har skrevet sammen med kæresten Jakob Schack Glæsner og den svenske producent Fredrik Sonefors.

Baggrund/Melodi Grand Prix

Melodi Grand Prix (Eurovision Song Contest) er verdens største musikkonkurrence. Den afholdes hvert år i maj og sendes direkte. De fleste lande i Europa og et par fra Asien deltager. Kunstnerne og sangskriverne behøver ikke komme fra det land de repræsenterer; hvert deltagende land vælger selv hvordan de vil udvælge deres bidrag. Der er tradition for, at det vindende land er vært for det følgende års arrangement. I 2013 afholdtes konkurrencen i Malmö.

Fakta/Melodi Grand Prix (Eurovision Song Contest) 2014

Tid: 6-10 maj

Sted: B&W Hallerne på Refshaleøen i Köpenhamn. Lokalet er en gammel værftsbygning.  Refshaleøen var tidligere en industrihavn, men området bygges nu om til en grøn og klimaneutral bydel.

Deltagende lande: 37

Forventat antal seere: 170 millioner.

Dansk bidrag: Basim fra København med sangen ”Cliché Love Song”.

Svensk bidrag: Sanna Nielsen fra Bromölla med sangen ”Undo”.

Svenske vindere af Melodi Grand Prix

ABBA: ”Waterloo” (1974)

Herreys: ”Diggi-loo diggi-ley” (1984)

Carola: ”Fångad av en stormvind” (1991)

Charlotte Nilsson: ”Take Me to Your Heaven” (1999)

Loreen: ”Euphoria” (2012)

Danske vindere af Melodi Grand Prix

Grethe & Jørgen Ingmann: ”Dansevise” (1963)

Olsen Brothers: ”Fly on the Wings of Love” (2000)

Emmelie de Forest: ”Only Teardrops” (2013)

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Øresund29. november 2024

Konjunkturen i Øresund: Lægemiddelindustrien fortsætter med at løfte dansk BNP — boligbyggeriet stiger i Sverige

Den danske økonomi vokser støt, mens det går mere trægt i Sverige. Den stærkere økonomiske udvikling i Danmark er især...

Norden29. november 2024

Nyt program for fri bevægelighed i Norden skal styrke Nordisk Ministerråds arbejde med grænsehindringer

Nordisk Ministerråds arbejde med information og grænsehindringer koordineres i et nyligt vedtaget ”Program for Fri Bevægelighed i Norden 2025-2030”. Programmet...

Sverige29. november 2024

Nyt sundhedssystem brød sammen i Västra Götaland – nu skal det indføres i Skåne

Da direktørerne i Västra Götalandsregionen holdt pressekonference for at fortælle, hvordan det nye Millenium IT-system har fungeret, blev de afbrudt...

Politik29. november 2024

Undersøgelse undtager lærere og sundhedspersonale fra omdiskuteret anmeldelsespligt

Undersøgelsen om styrket hjemsendelsesindsats blev præsenteret onsdag af den svenske migrationsminister Johan Forssell (Moderaterna) og udrederen Anita Linder. Heri undtages...

Integration29. november 2024

Øresundsaftalen godkendt af både Folketinget og Riksdagen

Den opdaterede dansk-svenske skatteaftale, Øresundsaftalen, blev onsdag vedtaget af den svenske Rigsdag i forbindelse med en rammebeslutning om statens budget...

Danmark29. november 2024

Mange nye deltagere, når Greater Copenhagen Task Force mødes på mandag

Knapt har Folketinget og Riksdagen besluttet om den nye dansk-svenske skatteaftale, Øresundsaftalen, før netværket i Greater Copenhagen Task Force mødes...

Sverige29. november 2024

Anonyme vidner bliver tilladt i forundersøgelser og retssager i Sverige

Onsdag stemte et stort flertal i den svenske rigsdag for at tillade anonyme vidner i forundersøgelser og retssager, hvis der...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.