Sverige
Weekend i Skåne – redaktionens bedste tips
Doktor Zhivago er ny musical på Malmø Opera og Sveriges bedste komikere samles i Lund. Redaktionen anbefaler også et besøg på Lilith Performance Studio, der lige nu er i børnenes hænder.
Sanna Nielsen synger i Doktor Zhivago
Efterårets store musical på Malmø Opera er den russiske beretning om Doktor Zhivago. Forestillingen er baseret på Boris Pasternaks mesterværk af samme navn og handler om den unge læge og digter Jurij Zjivago. Romanen skildrer de store samfundsomvæltninger, som Rusland oplevede i begyndelsen af 1900-talet. Det humanistiske budskab faldt ikke i de sovjetiske myndigheders smag. Romanen blev forbudt i hjemlandet og forfatteren blev presset til at afvise Nobelprisen i litteratur. I musicalen har Christopher Wolter hovedrollen. Den smukke Lara spilles af sangerinden Sanna Nielsen, der i Danmark er kendt for sin tredjeplads i Eurovision Song Contest.
Doktor Zhivago. Malmø Opera. Premiere: 29. august.
Nyt kulturhus i Kristianstad
På fredag indvies Kristianstads nye kulturhus med bibliotek, koncertsale og café. Det nye centrum for kultur fejres med en hel uges kulturarrangementer. Fredag aften er der indvielsesfest med svenske musikere som Måns Zelmerlöw, Emil Jensen og Gunhild Carling. Ugen afsluttes med en tre dage lang bogfestival. Årets tema er dansk litteratur og Carsten Jensen, Dy Plambeck og Josefine Klougaard er nogle af gæsterne.
Indvielse af Kulturkvarteret i Kristianstad. 29. august – 6. september.
Fire dage med svensk humor
Lund Comedy Festival er i løbet af fire år vokset til Sveriges største comedy-begivenhed. Flere hunderede komikere, skuespillere og musikere deltager i programmet, der løber over fire dage. Se f.eks. Josefine Johansson, Nour El Refai og Özz Nûjen som er kendt for deres skarpe tunger eller de skånske, og meget populære, komikere Robin Paulsson og Johan Glans. Kniber det med sproget, er der flere internationale numre at vælge imellem. Joe Eagan fra The English Comedy Club i København præsenterer f.eks. fem komikere fra fem forskellige lande. En af dem er danske Sofie Hagen som for nylig vandt The Chortle Best Newcomer of 2014 i England.
Lund Comedy Festival. 27.-30. august.
Byfest i Helsingborg
HX er Helsingborgs nye byfest. I tre dage fyldes byen af musik, kunst og festligheder. På den store scene underholder blandt andet Mando Diao, Jenny Wilson og energibundtet Panda da Panda. Der bliver også filmvisninger, kunstudstillinger og workshops. På Helsingborg Stadsteater vises danseforestillingen ”Viva vive” med Black Box Dance Company fra Danmark.
HX. Helsingborg. 29.-31. august.
11 år gammel og museumsdirektør
Den brasilianske kunstner Laura Lima står for idéarbejdet, men hun er sjældent involveret i udførelsen af hendes kunstværker. Denne gang har hun bedt Lo, 11 år, om at drive et kunstmuseum med abstrakt kunst. 10 børn arbejder med den nye udstilling på Lilith Performance Studio i Malmø. De giver guidede ture og serverer hjemmebagt chokoladekage for gæsterne. Kunstværkerne kommer fra kunstmuseerne i Malmø og Ystad og er udvalgte af den unge museumsdirektør.
The Abstraction. Lilith Performance Studio, Malmø. Åbner den 28. august.
Av: News Øresund – Emilia Söelund
-
Danmark19. maj 2017
Greater Copenhagen ønsker at regeringerne undersøger en ny HH-forbindelse allerede i år
-
Erhverv08. oktober 2020
Ny liste over Danmarks 1.000 største virksomheder – Mærsk solid etter
-
Erhverv09. september 2022
Aldrig før er Danmarks største virksomheder vokset så hurtigt
-
Danmark06. september 2019
Dansk rejsekortautomater findes nu også på Triangeln og Hyllie station
-
Interviews14. januar 2021
PolyPeptide ønsker fortsat at vækste i Malmø – søger kemikere med flair for automation
-
Øresund01. juli 2020
Sådan fejredes Øresundsbroens 20-årsjubilæum: Lukas Graham-koncert på pylontop, digitale isgavekort til togrejsende og ny interesseorganisation for en Øresundsmetro
-
Danmark16. september 2019
Transportminister vil udrede togtrafik Helsingør og Kastrup, når Øresundstoget stopper trafikering af Kystbanen
-
Ugebrev14. juni 2021
Læs News Øresunds ugebrev 23